Kommunen inviterer til borgermøde om budgettet for næste år

AALBORG: Skal vi bruge flere penge på børnehaver? Hvad med skoler, eller de ældre? Politikkerne er i disse uger i fuld gang med at diskutere, hvordan husholdningsbudgettet i kommunen skal skrues sammen for de kommende år.

Men i virkeligheden er det jo dine, mine og vores allesammens penge - så hvad synes du, der skal satses på? Det vil kommunen gerne høre, og derfor inviterer de i morgen, 24. september, kommunens indbyggere til borgermøde om finanserne. Det sker i Atletikhallen i Gigantium fra kl. 19-21.

Og netop Gigantium selv er faktisk en del af politikkernes budgetforslag. De foreslår nemlig, at man bruger 45 mio. kr. de kommende år på at udvide med blandt andet to nye idrætshaller.

Du kan læse mere om det forslag og de øvrige overvejelser i magistratens budgetforslag for 2019-2022 på aalborg.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...