Du finder også brugskunst og på sigt møbler i forretningen - se her hvor den ligger

AALBORG: Er du vild med blomster og brugskunst? Så bør du nok besøge Retroblomst, der slår dørene op i midtbyen i dag, onsdag.

Og som navnet antyder, er det ikke en helt almindelig blomsterforretning. Indretningen leder tankerne hen på 60'erne og 70'erne - og årtierne skinner også igennem i noget af det brugskunst, som du kan købe. Dog også kombineret med nye ting.

Tina Larsen
Brugskunst finder du også masser af hos Retroblomst. Foto: Martin Damgård

- Udgangspunktet er, at alt, du ser i butikken, er til salg, siger medejer Charlotte Laursen.

- Jeg har altid været meget kreativ, og jeg sætter også selv møbler i stand, som man på sigt kan købe her.

Trods forskellige job er 49-årige Charlotte Laursen altid vendt tilbage til blomsterne.

Tina Larsen
Foto: Martin Damgård

- Det er dem, jeg brænder allermest for at arbejde med. For mig er det en livsstil at skabe og være kreativ, siger hun, der er uddannet blomsterbinder og har arbejdet i butik i flere år.

- Det er en drøm, der går i opfyldelse nu, hvor jeg åbner min egen forretning.

Og Charlotte Laursen ved godt, hvad hun især glæder sig til.

- Det er at møde mine kunder. Hvis de selv har idéer og ønsker, er det fint, og ellers ser jeg også frem til at sætte mit eget præg. Min stil er, at det skal være så naturligt som muligt, mens man samtidig tænker nyt, siger hun.

- I det hele taget er jeg klar til at prøve mig frem, for jeg skal også lige finde ud af, hvad det er, kunderne gerne vil have. De er i fokus, det er dem, der bestemmer. Men jeg håber da, at jeg rammer alle aldre og typer.

Tina Larsen
Foto: Martin Damgård

Charlotte Laursen er ikke i tvivl om, hvad Retroblomst skal stå for.

- Kvalitet frem for alt og så god service. Det er vigtigt, at kunden får en god oplevelse.

Charlotte Laursen ejer forretningen sammen med sin kæreste Michael Jacobsen, og det er hende, der står for den daglige drift og som er at finde i butikken sammen med sine døtre, der også hjælper til.

Tina Larsen
Foto: Martin Damgård

Du finder Retroblomst på adressen Gravensgade 9, der er åbent - samt udbringning - alle ugens dage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...