Busbanen forbliver åben, mens arbejdet står på. Foto: Henrik Bo
Livet her

I dag bliver Sohngårdsholmsvej spærret for biler

Cykelstier skal have nyt slidlag

07. juli 2021 kl. 06:30

AALBORG: Tager du hver morgen turen op ad Sohngårdsholmsvej i bil eller på cykel, så skal du indstille dig på ændringer i denne uge.

Kommunen skal nemlig i gang med at lægge det endelige slidlag på cykelstierne på strækket fra Østre Alle til Humlebakken.

Det betyder noget trafikalt bøvl, for de to kørespor vil på skift blive lukket for trafik, skriver kommunen på Facebook.

I dag, onsdag 7. juli, bliver det vestlige bilspor spærret fra Østre Alle til Humlebakken og trafikken ledes uden om Sohngårdsholmsvej.

I morgen, torsdag 8. juli, kommer turen så til det østlige bilspor - her ledes trafikken ligeledes udenom Sohngårdsholmsvej.

Begge dage kan du fortsat hoppe på bussen, for busbanen vil være åben for trafik i hele perioden.

Annonceret indhold

Nyeste