BreadByKaerup er klar med surdejsbrød, cruffins og kaffe til dig

AALBORG: Der er gang i ovnene her dagen før dagen. Surdejsbrød, hindbærcruffins og kardemommesnurrer er blot noget af det, du kan glæde dig til, når BreadbyByKaerup inviterer indenfor i morgen, onsdag, klokken 8.

Tina Larsen
Forberedelserne er i fuld gang her i det nye mikrobageri. Foto: Kim Dahl Hansen

Og det er en drøm, der går i opfyldelse for 25-årige William Kærup, nu hvor han ejer sit eget mikrobageri.

- Det er helt vildt, at jeg åbner i morgen, jeg glæder mig meget til at møde mine kunder, siger han.

- Jeg bliver så glad hver morgen, når jeg går ind ad døren og tænker, det er mit det her.

Tina Larsen
Det er surdejsbrød og forskellige kager som cruffins og kardemommesnurrer, du kan købe i bageriet fra i morgen, onsdag. Foto: Kim Dahl Hansen

LÆS OGSÅ: Populær surdejsbager åbner butik i Vestbyen

Som vi tidligere har skrevet her på aalborg:nu, er det gået stærkt for den unge bagerkomet. Hans populære surdejskurser så dagens lys i december og blev ikke mindre attraktive af at gå online - fulgt af pop op-bagerier i samarbejde med både La Bottega og Alimentum.

Tina Larsen
I bageriet finder du også en lille kaffebar samt plads til de populære surdejskurser, som William Kærup snart tager fat på igen. Foto: Kim Dahl Hansen

Nu hvor genåbningen af landet er i gang, kan du fra 6. maj igen deltage i surdejskurserne - fra nu af i bageriet. Her finder du også en lille kaffebar.

På BreadByKaerups Facebookside kan du læse mere om bageriet og surdejskurserne.

BreadByKaerup åbner på Kastetvej 15 i morgen, onsdag, klokken 8. Åbningstiderne er onsdag til og med lørdag - samt søndag i ulige uger.

Tina Larsen
Det er her på Kastetvej ved Vestbyens Station, du finder BreadByKaerup. Foto: Kim Dahl Hansen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...