Aalborg-opfinderen Kim Jensen er nu på markedet med Icebraker Urban i omkring 50 lande - og ny opfindelse er på vej ud over rampen

AALBORG: Isterningeposen er opfundet af en dansker, og den har altid været betragtet som banebrydende - og er vel egentlig kendt af de fleste.

Men en ny spiller i samme genre er ved at have godt fat på markedet.

Nu kan en anden dansker, nemlig ingeniøren Kim Jensen fra Aalborg godt tillade sig at sige, at han har succes med en lignende opfindelse - og endda snart flere i den samme genre, da han er klar med endnu en prototype.

Kim Jensen er opfinderen af den håndholdte isterningemaskine, Icebreaker Urban, som han fik ideen til, da han for godt 20 år siden arbejdede i USA.

- Jeg sad i Texas USA med adgang til et af de der kæmpe køleskabe, hvor man kan hente alle de isterninger, man vil. Isterninger var ganske enkelt en meget mere integreret del af hverdagen, forklarer han.

- Og så var det, at det slog mig: Hvad er det, der gør, at vi ikke bruger lige så mange isterninger i vores drinks hjemme i Danmark, siger han.

Over de næste år fortsatte udviklingen af en maskine, der skulle kunne servere isterningerne direkte fra den samme enhed, som kunne undgå vandspil. Og som var et godt og billigt alternativ til de dyre amerikanske køleskabe.

- Og gerne med et elegant twist og så man undgik kolde og våde fingre, smiler Kim Jensen.

Anne Helene Thomsen
Det går godt med Icebreaker Urban-modellen, men det betyder ikke, at aalborg-opfinderen har hvilet på laurbærene. Nye opfindelser er på vej. Foto: Lasse Sand

Og selvom den aalborgensiske opfinder ikke lægger skjul på, at vejen som opfinder af en isterningemaskine kan være noget bumlet med søvnløse nætter, så har han helt bogstaveligt fået brudt isen med sin isterningemaskine. .

- Det har på mange måder været en lang process, medgiver Kim Jensen, der undervejs mødte både skepsis og måtte indse, at teknologien faktisk er ganske avanceret blandt andet fordi produktet skulle kunne tåle frostgrader.

- Men det fik mit team og jeg bevist, vi kunne løse, og nu begynder vi for for alvor at tro på det.

- Selvom det er altså stadig er lige stort hver gang, vi møder nogen, der fortæller, hvor glade vi er for produktet.

Det er nemlig ikke kun det danske marked, der har set fidusen. Udlandet er også godt med.

Succesesfulde ture til messer har blandt andet være med til at skabe et kendskab og dermed et marked, og kunderne støder nu blandt andet på Icebreaker Urban hos nogle af de store e-handels udbydere.

Ikke mindst er der interesse fra nogle af de store producenter af frysere, fortæller han.

- Og bliver vi først fast inventar i et fryseskab, så er der et langsigtet mål, der er opfyldt, siger Kim Jensen.

Anne Helene Thomsen
Den første opfindelse har Kim Jensen i højre hånd, og i venstre hånd den nyeste opfindelse. Foto: Lasse Sand

Den aalborgensiske opfinder har trods travlhed ikke hvilet på laurbærene, og der er fuld gang i produktudviklingen, fortæller han.

Næste model er klar. Den er noget anderledes, men formålet er det samme: isterninger på en nem måde, siger Kim Jensen.

- Og meget gerne som fast tilbehør i alle frysere, siger han med et smil.

Anne Helene Thomsen
Icebreaker .... låget twistes og så kommer isterningerne ud. Foto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...