Ida Holst er blevet endnu mere taknemmelig, efter hun deltog i DRs Alene i vildmarken. Mød hende her:

AALBORG: De seneste uger har vi lært Ida Holst at kende som deltager i DRs serie Alene i Vildmarken, hvor hun kæmper med sult og savn. Hun er nu hjemme igen og er lige flyttet med sin kæreste fra Aalborg til Nørresundby. Ida Holst er glad for naturen, læser til idrætslærer og bliver netop i dag, onsdag, 24 år.

Katrine Schousboe
24-årige Ida elsker at tage ud og sove i shelter - og det er der gode muligheder for i og omkring Aalborg. Foto: Martin Damgård

Hvis jeg siger Aalborg, hvad får det så dig til at tænke på?

En hyggelig, lille storby. Jeg er vild med Aalborg, fordi den hverken er for stor eller for lille. Bare lige nøjagtig den helt rette størrelse.

Det første, der slår mig, når I siger Aalborg, er havnefronten. Netop fordi der, især om sommeren, er rigtig meget liv. Jeg kommer også til at tænke på alle de små hyggelige gader, caféer, og så er der jo også rigtig meget historie i Aalborg, som byen tydeligt bærer præg af.

Sommeren i Aalborg er bare fantastisk, og det er jeg sikker på, de fleste unge mennesker bosat her kan nikke ja til.

Hvilke steder betyder noget særligt for dig i Aalborg?

Nu er jeg jo ikke udpræget bymenneske, men den del af Aalborg midtby, som betyder mest for mig, er havnefronten.

Jeg har de sidste fem år boet det dejligste sted med udsigt ud over fjorden og havnefronten, og så har jeg bare rigtig mange gode minder forbundet med havnefronten, da det er her, jeg har brugt mange timer sammen med mine venner. Lige fra øl på græsplænerne, til fiskeri efter hornfisk og løbeture langs vandet, som jo strækker sig langt ud forbi Aalborg Vestby.

Jeg har en stor kærlighed til Restrup Enge og Nørholm, som ligger lige uden for byen, og her kunne jeg også rigtig godt tænke mig at bo i fremtiden, fordi området tilbyder natur og er rigt på dyreliv, og så er der cykelafstand ind til byens centrum.

Aalborg Vestby kan også noget, og det her, jeg foretrækker mine løbeture på stisystemerne og ude ved fjorden. Kommer man lidt længere ud, tæt på Hasseris, er byens lille perle. Netop kridtgraven, som ligger i Hasseris. Her bruger jeg rigtig meget tid med vennerne om sommeren, og vi elsker bare at hænge ud der.

Vi har lært dig at kende som deltager i Alene i vildmarken - hvordan har dine oplevelser der påvirket dig?

Min deltagelse i Alene i vildmarken har kun gavnet mig. Og jeg vil næsten give min højre arm for at få lov til at prøve igen, og jeg er så glad for, at jeg deltog.

Det har givet mig rigtig meget at være med. Det sætter tingene på spidsen at opleve isolation i et større omfang.

Jeg havde otte dage med minimal føde, og det påvirker altså sindet i den grad. Og sætter nogle tanker i gang.

Jeg tænkte meget på, at jeg stod i en frivillig situation, og min krop skreg på mad. Og så slog det mig, hvor mange mennesker i verden, der står i samme situation, altså mangel på mad, bare ufrivilligt.

Mine oplevelser i vildmarken har også påvirket mig således, at jeg er blevet endnu mere taknemmelig, end jeg var i forvejen. Taknemmelig for livet, for at være opvokset i Danmark og taknemmelig for at have mulighed for at gøre lige, hvad der passer mig.

Noget, der har ændret sig, efter jeg er kommet hjem, er, at jeg søger mit eget selskab. Mere end nogensinde. Jeg har aldrig været ked af at være alene, men i Norge fik jeg virkelig lov til at mærke det.

Jeg havde lidt ar på sjælen, da jeg var i Norge, som gjorde, at jeg ind i mellem havde brug for et andet væsen. Og dét var svært. Men nu elsker jeg virkelig at være alene og har slet ikke behov for at være sammen med så mange mennesker.

Det bliver hurtigt for meget for mig at være social i længere tid. Dog elsker jeg stadig, når jeg ér sammen med mennesker. Jeg trives ret godt i mit eget selskab.

Jeg kan huske, da jeg fløj hjem fra Norge, var flyvemaskinen gået i stykker, og jeg sad ”fanget” inde i kabinen i 1,5 time med en gymnasieklasse, og der var rigtig meget støj.

Det var så ubehageligt at gå fra total isolation til at være omringet af mennesker, så på det tidspunkt havde jeg lyst til at kravle i et musehul, eller i så fald ville jeg bare gerne tilbage til min tipi i Norge.

Og så er jeg blevet klogere på, hvad og hvilke mennesker, der er vigtige at have i mit liv, og hvad der ikke er vigtigt. Kognitivt sker der rigtig meget, bare på otte dage - i de omgivelser.

Katrine Schousboe
Efter Ida Holst er kommet hjem fra vildmarken søger hun i højere grad sit eget selskab. Foto: Martin Damgård

Du har boet i Aalborg de seneste seks år - hvad har du kunnet tage med herfra til vildmarken?

I og med, at Aalborg, ifølge mig, er en rolig og hyggelig storby, så har det sikkert gavnet mig mere, end jeg lige går og tror.

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at det har gjort det lettere for mig at trives derude alene, i og med at jeg ikke bor et sted, hvor der bare er fuld fart på hele tiden, ligesom hjertet af København, hvor mange mennesker er vant til at alting går meget stærkt, og at det måske ikke lige er så nemt at cykle ud i naturen på 10 minutter.

Den ro, jeg har været vant til at have hjemmefra, i Aalborg, tror jeg har været til min egen fordel. Ikke, at der sker lige så lidt i Aalborg, som der gør ude i vildmarken.

Ude i vildmarken tænkte jeg meget på alt det, jeg har hjemme i Aalborg, og alt det, jeg plejer at gøre hjemme i Aalborg i mine vante omgivelser.

Ikke, fordi det hev særlig meget i mig, men jeg dagdrømte da en enkelt gang om at sidde på en af da de små hyggelige barer sammen med mine nærmeste venner og en kold øl. For dét, synes jeg, er hyggeligt.

Du er glad for at bruge naturen - hvilke muligheder synes du, der er for det, i og omkring Aalborg?

Mulighederne er virkelig gode.

Man skal ikke cykle i mere end 10-15 minutter for at komme ud, hvor luften er helt frisk, og det vrimler med dyreliv. Det gælder både på Aalborg og Nørresundby-siden.

Aalborg ligger jo centralt - tæt på skov, fjord og hav med masser af mulighed for udendørs aktiviteter.

Jeg fornemmer også, at Aalborg har udviklet sig meget de seneste år - som om der er sat mere fokus på unge og udendørsmiljø i form af shelterpladser og andre udendørsaktiviteter.

Generelt synes jeg, Aalborg er en dejlig by at være ung i, og der er gode muligheder for at samles udendørs - for eksempel havnefronten som tidligere nævnt, eller Vestre Fjordpark. Det er ret tydeligt om sommeren, at det er et populært sted for unge mennesker at samles.

Hvilke personer i Aalborg betyder noget særligt for dig?

Min familie samt svigerfamilie bor i Aalborg, og det er fedt at have dem tæt på, det kræver ikke så meget planlægning, når man skal ses.

Derudover er mine nærmeste venner også bosat i byen, og det er simpelthen så dejligt. Og det fede er, at mange af dem er nogle friluftsidioter lige som mig selv, så det tager ikke lang tid for os at samles og drøne ud i naturen for at sove i shelter, fiske, eller hvad pokker vi nu kan finde på, mulighederne er heldigvis mange.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...