Se menneskekroppe, skeletter og organer og bliv klogere på, hvad der foregår indeni os

AALBORG: Det er nogle noget anderledes gæster, der de kommende dage tjekker ind på Comwell Hvide Hus.

Fra i morgen, fredag 23. august, og til og med søndag har hotellet nemlig besøg af udstillingen Kroppen Udstilling, der er en stor, videnskabelig samling af omkring 250 kropsdele.

Du kan blandt andet se konserverede menneskekroppe, skeletter, lemmer, organer, organblokke og funktionssimulatorer, skriver arrangører Jan van Bergen i en pressemeddelelse.

Forskellen på denne og andre lignende kropsudstillinger er, at denne- ifølge arrangøren - er rettet mod vidensformidling. PR-foto

Han tilføjer, at forskellen på Kroppen Udstilling og de fleste andre lignende kropsudstillinger er, at denne er fuldstændig rettet mod vidensformidling vedrørende anatomien i menneskekroppen.

- Kroppene er alle vist i medicinske positioner og ikke i kunstige positioner. Vi har desuden på udstillingen ca. 1500 beskrevne markeringer på vore udstillingsgenstande, forklarer han.

Udover udstillingsgenstandene er der også forklaringer og læretavler om generelle og specifikke emner om menneskekroppen, f.eks. er der et særlig område om kræft og tumorer.

Alle kroppe på udstillingen er frivilligt stillet til rådighed for videnskaben.

Udstillingen har åbent i morgen fredag 23. august kl. 13-18. Lørdag kl. 11-18 og søndag kl. 11-18.

Alle kroppe på udstillingen er doneret til videnskaben. PR-foto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...