Flemming Thingbak, Else Marie Nielsen og Arne Schade fra detailorganisationerne offentliggør det indsamlede beløb. Foto: Laura Guldhammer
Livet her

Indsamling giver over 100.000 kroner til kampen mod kræft

Opbakning til kampagnen Aalborg Knækker Cancer

27. oktober 2017 kl. 19:07

AALBORG: Helt præcis er der samlet 104.789,52 kroner ind i forbindelse med Aalborg Knækker Cancer, hvor man ved fotovægge i Nørresundby og Aalborg har kunnet tage en selfie og give 20 kroner til kampen mod kræft.

Derudover har det været muligt at donere penge i bøtter hos byens butikker, der sammen med andre erhvervsdrivende også har bidraget til støttekampagnen.

- Vi er stolte og meget glade for, at vi på kort tid har samlet mere end 100.000 kroner ind. Det er godt gået af aalborgenserne og byens butikker, siger Flemming Thingbak, der er direktør i Aalborg City og en af initiativtagerne til kampagnen.

- Det her viser, at kampen mod kræft er noget, man står sammen om.

Aalborg City har da også allerede besluttet at gentage initiativet næste år og udvide kampagnen fra to til tre uger.

Aalborg Knækker Cancer er et samarbejde mellem detailorganisationerne City Nord Erhverv, Aalborg Storcenter, Kennedy Arkaden og Aalborg City samt NORDJYSKE Medier.

Det indsamlede beløb bliver overrakt når TV 2 i morgen, lørdag, holder sit Knæk Cancer indsamlingsshow klokken 20.

Og hvis man for øvrigt undrer sig over det lidt skæve beløb, der er samlet ind, så skyldes det, at der var lagt 50 euro i en indsamlingsbøtte i en af butikkerne.

Annonceret indhold

Nyeste