Svend Ole Jensen
Italienske Fleshgod Apocalypse giver koncert i Alborg 29. marts på Studenterhuset. pr-foto

Fleshgod Apocalypse i byen for første gang

AALBORG: Der venter en stor musikalsk oplevelse, når det italienske dødsmetalband Fleshgod Apocalypse giver koncert på Studenterhuset 29. marts.

De italienske musikere er berømte indenfor genrer symfonisk metal.

- De har spillet i København, men så vidt jeg ved har de aldrig spillet i Nordjylland. Så det er lidt af et scoop, at vi får dem til Aalborg. Og det er naturligvis stort for os i en lille og forholdsvis ny forening, siger Rasmus A. Nielsen, der er formand for Aalborg Rock & Metal, en kun to år gammel forening i Aalborg.

Fleshgod Apocalypse skal til Norge og stopper undervejs i København og Aalborg.

Aalborg Rock & Metal har et månedligt musik-arrangement. Foreningen har ikke selv et spillested, men benytter de forskellige spillesteder i Aalborg, men især Platform 4.

24. februar er der to års fødselsdag, som fejres på Vesterbro Rockbar og i maj er foreningen arrangør af Aalborg Rock & Metal Nordic Festival, som strækker sig over to dage - 11. og 12. maj på Platform 4.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...