
Ja tak! Her kan du parkere gratis i sommerferien
Se her, hvem der stiller flere hundrede p-pladser til rådighed
AALBORG: Det kan være udfordrende at finde en gratis p-plads her i byen, men nu får du hjælp af Aalborg Handelsskole, der tilbyder, at du kan parkere uden betaling på alle skolens afdelinger i fire sommeruger.
Det skriver handelsskolen i det her opslag på Facebook:
- På Aalborg Handelsskole er eleverne nu gået på sommerferie.
- Det betyder mange tomme parkeringspladser på alle skolens afdelinger. Derfor åbner vi nu op for, at alle kvit og frit kan benytte vores parkeringspladser i ugerne 27, 28, 29 og 30. Så udnyt gerne muligheden og brug vores p-pladser gratis i denne periode.
Vi åbner for parkeringspladser til fri afbenyttelse på følgende adresser:
Strandvejen 25 (60 pladser)
Saxogade 10 (50 pladser)
Turøgade 1 (55 pladser)
Langagervej 16 (100 pladser)
Husk at det kun gælder uge 27, 28, 29 og 30. Fra mandag 1. august vil der atter være p-kontrol på alle skolens parkeringspladser, slutter opslaget.