Streetfood er klar med fire timers honning for øregangene

AALBORG: Hvis tanken om at sippe lækre cocktails, mens et jazzorkester sender chillede vibes ud i rummet, lyder tillokkende for dig, så sving ind forbi Aalborg Streetfood i morgen fredag aften.

Efter endt sommerferie genoptager Streetfood de populære arrangementer "Jazz og Cocktails" i LUXE Jazz Lounge, og der er fri adgang. Du skal kun betale for det, du drikker.

Aftenens jazzorkester består af sangerinde Amalie Dallerup, guitarist og kapelmester Salvador Olmos, Krzysztof Maciejko på kontrabas og trommeslager Thomas Hust.

- I LUXE Jazz Lounge er det vores målsætning, at du skal hygge dig, lyder det fra Streetfood, der uddyber:

- Der er små hyggelige sofagrupper, hvor I kan sidde og snakke, mens i lytter til live jazzmusik og får en øl, vand eller cocktail.

Arrangementet begynder klokken 20 og varer indtil midnat.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...