Endnu engang har livet tvunget mig ud i ny adfærd

KLUMME: 2020 er åbenbart året hvor vi gang på gang bliver tvunget ud i adfærdsændringer og tagen stilling til det liv vi lever. I foråret blev vi ramt af coronavirus. Vi skulle arbejde hjemme, der var ikke noget der hed adspredelse i kulturlivet. Ingen biograf, ingen sport og heller ingen koncerter. Alt hvad der hed fester og socialt samvær blev sat til tælling. Stille og roligt opdagede jeg dog, at det også var befriende med det simple liv. Samtalerne og samværet med familien var faktisk rigtig rart og de faste rutiner i hjemmet havde en afstressende effekt.

Så fik vi så fnat. Endnu engang skulle jeg rammes af noget udefrakommende, som skulle bestemme over mit liv.

Det betød naturligvis en ordentlig omgang hovedrengøring, rent vasketøj hver dag og glæden over at smøre hele kroppen ind i en vanvittig dyr creme. Det er i øvrigt en særdeles klæg fornemmelse at have creme imellem ballerne. Heldigvis har jeg, fra cyklingens verden, en vis erfaring med buksefedt, så oplevelsen var mig ikke helt fremmed.

Sofaen af stof måtte jeg helle ikke benytte. Fnatmider kan leve i fire døgn uden at indtage føde og dermed var sofaen nu et lukket land.

Sofaen, frirummet, denne oase af uforstyrrethed. Stedet hvor man godt må være grim, stedet hvor du ikke behøver at se veltrænet ud og den frizone hvor kostpyramiden ikke eksisterer.

Belønningen for en hel dags hårdt arbejde var taget fra mig. For at være på den sikre side, valgte vi at lade sofaen være et karantæneområde i hel uge.

Det var slut med dybe lettende suk når mit forpinte korpus endeligt kunne få lidt fred på sofaen. Slut med Landmand søger kærlighed, Beliggenhed x 3 og helt slut med, at skælde ud på den leflesyge der aften efter aften løber hen over skærmen i de respektive journalistiske aftenprogrammer.

I stedet bestod aftenunderholdningen af kortspil, brætspil og ekstra lange gåture. Sjovt nok føltes mit liv faktisk rigere end da jeg havde troet at det skulle opleves fattigere. Måske man skulle lade sofaen være et evigt karantæneområde?

Nu havde jeg så fået fnat, og det er der rigelige årsager til at få i disse dage. Trafikken i Aalborg midtby. Smelteosten er i pakker med kanter, så man i ikke kan få det sidste ost med. Hvorfor ikke bare lade bøtterne være runde?

Mundbind der flyder på gaderne, hvorfor er det så svært at ramme skraldespanden?

Håndspritspumperne der ikke bliver fyldt op, så alle er helt sikre på at få bakterier på hænderne når man febrilsk pumper på dem.

Men jeg gider ikke have fnat. Jeg vil ikke længere lade mig irritere over småting. Som min gamle genbo engang sagde til mig. – Kan du ikke gøre noget ved det? Så lad være med at bruge tid på det!

Nu er jeg så kommet på den anden side. Vi er fnatfri og tak for det. Og sofaen? Jeg så bondemand søger bondekone i går aftes, imens jeg fik ondt i ryggen af, at ligge på sofaen.

Jamen hvad så med brætspil og gåturene? Det var en dejlig tid, som jeg altid vil huske tilbage på med et smil på læben.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...