Til formiddag vil man forsøge at lave en kontrolleret åbning af Jernbanebroen. Foto: Henrik Bo
Det sker

Jernbanebro stadig lukket

Skibstrafikken og lystsejlerne kan forhåbentligt sejle videre senere i dag

22. juli 2022 kl. 09:25

AALBORG: Jernbanebroen har siden onsdag endnu engang været ramt af tekniske problemer, som gør, at den ikke er i stand til åbne broklappen, og her til morgen arbejder medarbejdere hos Banedanmarks afdeling for Kvalitet og Sikkerhed stadig på højtryk for at få broen til at virke igen.

- Vores folk er i fuld sving med at kontrollere broen, siger Gert Poulsen, der er brofoged ved jernbanebroen.

- Men vi håber på at kunne lave en kontrolleret åbning klokken 11.00, for selvfølgelig skal lystbådene kunne sejle forbi. Det, som der arbejdes på lige nu, er at sikre, at broen også kan komme ned igen, ellers kan togene ikke køre på den.

Siden onsdag eftermiddag har den 84 år gamle bro været lukket, fordi der har været problemer med sporskifte på jernbanebroen. Helt konkret drejer det sig om, at skinnerne ikke har kunne skille sig ad - hvilket er nødvendigt for, at broen skal kunne åbne sig.

Brovagt Thomas Kolmorgen oplyste i går til Nordjyske, at problemet var forårsaget af en knækket styrestang, som går ud til sporskiftet.

Annonceret indhold

Nyeste