16-årig aalborgenser fik certifikatet på sin fødselsdag

AALBORG: Han har ventet i flere måneder.

Og søndag kunne Johannes Pielmeier fra Aalborg så endelige - på sin 16 års fødselsdag - tage den afsluttede prøve og dermed kalde sig Danmark yngste pilot.

Med certifikatet i hånden må han selvstændigt flyve svævefly uden som hidtil at skulle være overvåget af en instruktør.

Johannes Pielmeier, der er medlem af Aalborg Svæveflyveklub, har været klar til at gå til den afsluttende prøve i et par måneder, men har måttet vente på sin fødselsdag, idet man skal være 16 år for at kunne erhverve certifikat. Og dermed følger han op på sin første soloflyvning, som han gennemført på sin 15 års fødselsdag - også så tidligt som tilladt.

Talentet for flyvningen har han ikke fra fremmede - hans forældre er aktive skæveflyvepiloter og har fløjet siden ungdommen. Også sidste skud på stammen i familien, søsteren Maxi Rose, er begyndt at svæveflyve.

Med certifikatet i hånden vil Johannes kunne begynde at lære andre flytyper end skoleflyene på klubbens plads ved Aars. Ligeledes giver certifikatet adgang til at flyve ud over landskabet, ikke blot i Danmark, men i det meste af verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...