Jonathan Christensen er i løbet af de sidste par år blevet smidt ud af HF og endt på psykiatrisk hospital på grund af sin Tourettes. Nu bruger han den til stand-up comedy

De første bevægelser begyndte en måned inde i første Corona-nedlukning Efter et halvt fulgte de verbale tics.

Ret usædvanligt fik Jonathan konstateret Tourettes syndrom i en alder af 17. Sygdommen betyder, at man laver ufrillige bevægesler og lyde, bedre kendt som tics. De fleste får diagnosen som 6-10-år gammel.

- Teorien er, at jeg er angst for corona, og at det har trigget det. Jeg er bange for at smitte min morfar eller andre ældre mennesker. Hvis nogen døde af, at jeg smittede dem, ville jeg føle mig som en morder, fortæller Jonathan.

Sygdommen har fået smidt ud ham af HF og været årssag til, at han er endt på psykiatrisk afdeling.

- Da jeg fik at vide, jeg havde Tourettes, anede jeg ikke, hvad det var, så jeg var meget forvirret. Efterhånden som det udviklede sig, og jeg begyndte at få tics næsten hele tiden, blev jeg rigtigt ked af det, siger han.

Fra et tic til en joke

Tourettes har gjort, at Jonathan er begyndt at lave stand-up comedy.

- Jeg har altid gerne villet være komiker. I sommer følte jeg, at jeg var ved at have gjort mig pinlig i hele Aalborg med min Tourettes, så det var ikke lige så pinligt at stille sig op på scenen, griner han.

På scenen bruger han sygdommen aktivt.

- En gang kom jeg til at råbe bombe midt i showet. Så fortalte jeg om dengang, jeg blev holdt tilbage i Københavns lufthavn. Ellers er mange af mine jokes om livet med Tourettes, forklarer Jonathan.

Han er ved at have været på scenen en del gange i både Aalborg og Aarhus og en enkelt gang i København. Selvom hans foretrukne scene er Aalborg Comedy Club, er der ingen tvivl om fremtiden.

- Hvis jeg får et job i en børnehave, så vil jeg ikke spare dem op. Pengene kommer til at gå til at komme til København og lave flere shows. Jeg bliver glad, hvis min Tourettes kan underholde andre, hvilket jeg oplever, det gør, når jeg står på scenen, siger den unge komiker.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...