Aalborg Zoos store satsning giver masser af kunder i butikken

AALBORG: Julelys i hundredtusindvis. Stemning og aftenåben. Aalborg Zoos nye store julesatsning er et kæmpe hit.

- Vi er virkelig, virkelig glade for den modtagelse, Jul i Zoo har fået, siger direktør Henrik Johansen.

Alene på de første to weekender, hvor parken har budt indenfor til masser af julestemning, har flere end 11.000 gæster lagt vejen forbi Jul i Zoo. Og det endda selv om vejret ikke har været med parken alle dagene.

- Når man laver så stor en satsning, er man på forhånd spændt på to ting - om nogen overhovedet kommer, og hvad de synes om det. Her må vi sige, at begge dele er gået over al forventning, fastslår zoo-direktøren, som selv har fået mange henvendelser fra begejstrede gæster.

Katrine Schousboe
Zoo udvider fra og med denne weekend åbningstiderne, sådan at man nu kan besøge Jul i Zoo hver dag - mod tidligere kun i weekenderne. Arkivfoto: Lasse Sand

Den store tilstrømning til Jul i Zoo betyder samtidig, at haven meget vel kan slå den publikumsrekord, der blev sat i 2013.

Det år havde zoo besøg af den store dinosaurudstilling for første gang, og det fik 465.000 til at lægge vejen forbi haven.

- Jeg tror helt sikkert, vi når det næstbedste år 2014, hvor 411.000 besøgte os, men hvis ellers vejret arter sig her i december, og vi holder det daglige gennemsnit, vi har nu, så rammer vi også rekorden, siger han.

Fra denne weekend udvider zoo åbningstiden til Jul i Zoo. Det betyder, at du kan besøge eventen hver dag fra kl. 16-21.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...