Kommunen er klar til at indsamle de sidste rester af helligdagene

AALBORG: Kugler, hjerter og stjerner er pakket væk. Grenene er slatne, og nålene drysser. Det er i allerhøjeste grad slut med julen.

Og hvis ikke, du allerede har slæbt de sørgelige rester af juletræet du, så er det nu, du skal i gang.

Kommunen har nemlig sat gang i indsamlingen af byens mange grantræer. Hvordan, det sker, er afhængig af, hvor du bor.

Bor du et sted, hvor du er omfattet af haveaffaldsordningen kan du mere eller mindre læne dig tilbage - skraldemændene tager juletræet med, når de henter haveaffald her efter nytår.

I midtbyen - både i Aalborg og Nørresundby - bliver der ikke hentet haveaffald. Men derfor kan du alligevel godt komme af med dit træ. Kommunens folk indsamler nemlig træer på mandag 11. og tirsdag 12. januar 2021, skriver Aalborg Forsyning på sin hjemmeside.

Du skal blot stille juletræet ved fortovet senest kl. 06 mandag morgen. Og husk, at det ikke må stå i vejen for fodgængere.

Om du får hentet træet på den ene eller anden måde, så skal du være opmærksom på, at du må i gang med saven, hvis du har valgt et lidt større træ. Juletræerne må nemlig kun afleveres i stykker af maks. en meter, sådan at skraldemanden nemt kan håndtere dem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...