Nu er julen for alvor kommet til byen

AALBORG: For 57. gang i år har Aalborgs norske venskabsby Frederikstad sendt en stor julegran til glæde for Aalborgs borgere.

Julegranen ankom til Nytorv fredag formiddag og har været transporteret igennem Aalborgs gader på en stor kranbil. Aalborg Events, der står for det de praktiske ting omkring juletræet, har indhentet nogle oplysninger fra venskabsbyen om det store juletræ, og de kan fortælle, at årets juletræ er intet mindre end 17 meter højt og 35 år gammelt.

Inden det blev fældet, stod træet i nærheden af vandværket i Fredrikstadmarka, der er et populært friluftsområde for byens beboere og ligger i en rimelig gåafstand fra byens rådhus. Det er det samme område, som de fire seneste juletræer også har været hentet fra.

Det var skovhuggere, brandfolk og ansatte fra Aalborg Kommune, der styrede opsætningen af træet, og da træet stod på sin plads med stjernen og de norske flag på, var det tid til, at de mange hjælpere afsluttede opgaven med en frokost på Duus Vinkælder.

På juletræet kommer der til at være et hav af lysende pærer, som julemanden tænder i morgen, lørdag klokken 15.30, hvorefter der vil være mulighed for at danse om træet og blive serveret glögg og æbleskiver foran Aalborg Rådhus.

Pauline Bülow
Omkring kl. 11.30 var træet rejst og de arbejdende folk kunne derefter gå til frokost på Duus Vinkælder. Foto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...