OpdagDanmark, der står bag afstemningen, har opdaget uregelmæssigheder som er ved at blive undersøgt

AALBORG: Hvem laver byens bedste pizza? Det spørgsmål må du vente lidt med at få svar på - i hvert fald i den afstemning, som OpdagDanmark står bag.

Egentlig skulle kåringen af Aalborgs, Nordjyllands og Danmarks Bedste Pizza 2021 være sket over middag i dag, torsdag.

- Men vi har set uregelmæssigheder på landsplan i forhold til de sms-stemmer, vi har modtaget. I nat fik vi pludselig mange stemmer, der er givet via en telefon med taletidskort, og det er ikke tilladt i konkurrencen, siger Lau Starcke-Jensen, der er partner og redaktør i OpdagDanmark.

- Så nu er vi i gang med at lave stikprøver for at få et overblik. Og før vi har det, kan vi ikke med sikkerhed kåre de forskellige vindere.

Lau Starcke-Jensen har ikke noget sikkert bud på, hvornår OpdagDanmark er klar til at offentliggøre de endelige resultater, men de arbejder på højtryk for at kunne offentliggøre resultatet.

I alt er der afgiver 37.716 stemmer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...