Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke vender i musicaludgaven af Kærlighed ved første hik tilbage til deres gennembrudsroller som Anja og Viktor.Foto: AKKC
Livet her

Kærlighed ved første hik i AKKC

Filmhit bliver til musical med Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen

24. oktober 2017 kl. 14:18
Opdateret kl. 14:52

AALBORG: Først var det en ungdomsroman, så en succesfuld film og nu kommer så musicaludgaven af Kærlighed ved første hik.

Musicalen får premiere i Tivoli til september og tager derefter på turne rundt i landet med Aalborghallen som det første stop. Der bliver forestillinger fem dage 27. november til 1. december 2018.

Skuespillerne bliver stort set de samme som i filmudgaven i form af Sofie Lassen-Kahlke, Robert Hansen, Joachim Knop og Karl Bille og forestillingen instrueres af Peter Langdal.

- Jeg var selv en stor fan af Kærlighed ved første hik og er derfor helt vild med, at vi i Aalborg kan præsentere den nyopsatte musical næste år. At AKKC igen får en så stor produktion til byen er helt efter musicalplanen, hvor vi har satset på Midt om natten, og lige har sagt farvel til Les Misérables, som var første musical i vores nye samarbejde med MCH i Herning, siger Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

I Kærlighed ved første hik - the musical vender Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen tilbage til deres gennembrudsroller som Anja og Viktor - nu omkring de 40 år. Musical-versionen udspiller sig på to tidsplaner - dengang i 1999, hvor de to mødtes for første gang og lige nu i 2017, hvor Anja netop har forladt sin mand gennem snart 20 år.

Musikken leveres live på scenen af bandet Innocent Blood, der skrev filmens populære soundtrack med bl.a. hittet Den første gang.

Billetter til forestillingerne bliver sat til sat på fredag 27. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste