Dysten er for dem, der er vilde med at bage - og dem der gerne spiser kage

AALBORG: Er du en af dem, der har mod på at eksperimentere med dej og pynt hjemme i køkkenet – og vil du gerne have din kage bedømt?

Så har du muligheden nu, hvor KaffeFair Strandvejen og Appetize byder indenfor til Kagedysten, hvor kategorien er Den ultimative fødselsdagskage til 10 personer.

Man møder op med sin kage, og så bliver Aalborgs bedste amatørbager kåret af tre smagsdommere samt gæsterne i caféen.

Og selvom Kagekampen ikke handler om at bage på tid eller præstere det umulige, skal man stadig kridte kagerullen, hvis man vil imponere dommerne.

Tina Larsen
Winnie Schmidt er konditor hos Kaffefair og dommer i Kagekampen. Arkivfoto: Claus Søndberg

- Som dommer lægger jeg vægt på kvalitet og kreativitet. Aalborgs bedste amatørbager bliver ham eller hende, der tør revolutionere vores idé om en fødselsdagskage, siger Winnie Schmidt, der er konditor i KaffeFair og en af dommerne.

- En kage til 10 personer skal have en vis volumen, men den skal også præsentere sig i gode råvarer, farver og smag. Måske vinderkagen kan trække vores associationer væk fra den klassiske brunsviger med fløde og slik - måske ikke.

Arrangørerne lægger vægt på, at det er et arrangement, hvor man hygger sig og er forenet af interessen for bagværk.

Tina Larsen
Arkivfoto: Claus Søndberg

- Kagekampen er for kagefolket – både dem, der elsker at spise kage og dem, der elsker at bage den. De to grupper går godt i spænd, siger Julie Keldorff, der er kommunikationskonsulent i KaffeFair.

- Vi valgte kategorien fødselsdagskage til 10 personer, fordi en fødselsdagskage klinger af noget hyggeligt og socialt, præcis som vi gerne vil have, at både konkurrencedeltagere og kagespisende gæster vil opleve Kagekampen.

Udover Winnie Schmidt består dommerpanelet af Line Kilsgaard, kendt fra bloggen Kagelyst og Den store Bagedyst og Mikkel Lassen, der er KaffeFairs kagenørd og Winnie Schmidts assistent. Og så naturligvis gæsterne i caféen, der kan se frem til en række smagsoplevelser.

Med titlen og æren som Aalborgs bedste amatørbager vinder man muligheden for at få sit kageportræt i næste APPETIZE-udgivelse.

Kagekampen finder sted 28. april hos Kaffefair Strandvejen. Både amatørbagere og kagespisere skal melde sig til arrangementet.

Tina Larsen
Arkivfoto: Claus Søndberg
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...