Mette Goddiksen undrer sig over kriterierne for at blive nomineret til den nordjyske kvindepris, Kamma-prisen

KLUMME: Da jeg første gang stødte på et opslag for den nye, nordjyske kvindepris, Kamma-prisen, så var jeg helt ærlig sikker på, at afsenderen var RokokoPosten eller et andet satirisk medie.

Der er vel ingen, der i fuld alvor er så tonedøve, at de laver en pris ”kun for kvinder” på pink grafik her i 2020 – og kalder det ligestilling med højttravende reference til verdensmålene? Men hvor er mændene så henne? Var vi ikke lige på vej derhen, hvor vi bedømmes som mennesker, ikke køn? Og hvornår må kvinderne være med ved voksenbordet?

Hm. Men ingen grund til panik, tænkte jeg. Også selvom, jeg ikke blev nomineret, hvilket jo er lidt a la ”du er ikke med i hulen, Mulle!”

Det var lidt ligesom det her med, at man ikke gider med til en fest, men man gerne ville have chancen for at sige nej tak: Spis I bare den lyserøde skovsnegl med ekstra sødt tryllestøv på selv.

Alligevel måtte jeg lige undersøge kriterierne for at være ”en rigtig Kamma-kvinde”, som det så hedder på hjemmesiden. Eller… Jeg måtte lige installere et par solide solbriller, så den meget pink hjemmeside ikke fik min mascara til at løbe.

Det er igen ligesom at svælge i billeder på Instagram fra den fest, man ikke gad og ikke måtte være med til.

Og da jeg læste dem, kriterierne altså, så blev jeg både rasende og begyndte at svede skjolder i den blomstrede skjorte. Hvilket vel gør, at jeg slet ikke kan leve op til kriteriet om at være ”feminin”, som der står hvidt på pink på hjemmesiden. Heller ikke selvom jeg er en til tider ranglet sminkedåse med fejende øjenvipper, der både kan bage og gå på høje hæle.

Min vrede/indignation ødelagde lige chancen for at blive nomineret en anden god gang. For søde piger må ikke være vrede, og store drenge må ikke græde, vel? Og mens vi er ved mændene: Hvornår har man egentlig set en prisuddeling #kunformænd. Og ville man stille krav om, at de skulle være ”maskuline”? Hvordan lever man(d) overhovedet op til det… Måske kræver det en bestået drikke bajere-, ryge sig grøn i hovedet med cubanere- og sparke dæk-disciplin. Måske skal man spænde mavemusklerne og lade de andre erhvervsmænd slå én i maven.

Slå nu. Kom så. Slå nu til!

Det kunne være underholdende, og jeg gad godt være med. Men den faglige relevans er svær at få øje på. I det hele taget lugter de der kriterier af tærtebagekonkurrence i 50’ernes USA, hvor mænnerne alfaderligt skulle gå rundt og nippe til kagerne og bedømme, mens de pagehårsklippede strutskørtshusmødre prøvede at indynde sig.

Et andet kriterie er, at man skal være ”empatisk”. Jeg er pro empati. I dén grad. Men jeg har bare aldrig set den kompetence vægtet i en konkurrence for mænd. Sjovt nok ligesom, at mænd, der får en toppost, aldrig skal svare på spørgsmål om, hvordan karrieren hænger sammen med familielivet.

Og jeg ved ikke præcis, hvordan man vurderer det. Skal Kamma-kvinder være gode ved dyr og børn, følge ældre mænd over vejen, sige et friskt godmorgen til kasseassistenten – eller være flinke til at donere deres pant til velgørenhed? Må man ikke være med, hvis man – helt hypotetisk – er kommet til at hælde en iskold Carlsberg ud over en kvinde, der prøvede at gafle ens kæreste i 1995? Hm. Måske handler det om, at jeg endelig skal følge rådet om at smile mere, for det bliver man nu så køn af.

Et andet kriterie for at score Kamma er ”et godt omdømme”. Det kan jeg godt leve op til, hvis altså det handler om at være loyal, sjov, modig og et menneske, der vil andre det godt. Desværre fornemmer jeg, det her med ”et godt omdømme” mere er en relancering af gamle dages skønhedskonkurrencer, for eksempel Miss World, hvor de kvindelige deltagere skulle være jomfruer. Rene og bly. Af rigtig mange årsager har det aldrig været aktuelt for mig.

Så øv. Dér den nominering røg i svinget: Jeg har både haft masser af kærester, og jeg kan også hitte på at bøvse, springe et bad over og fortælle lumre jokes.

Når alt det er sagt: Tillykke til vinderen, som i skrivende stund endnu ikke er fundet. Jeg gratulerer af et rent hjerte, men kondolerer altså ligestillingen sådan helt overordnet.

Næste år indkalder jeg til Kamma-kaze-prisen. Kriterierne for en nominering er, at du har gjort noget fagligt fabelagtigt, der gavner fællesskabet. Det giver ekstra point, hvis du har en veludviklet bullshitdetektor. Der vil ikke blive taget hensyn til, om du har y-kromosom eller ej.

Kamma-kaze-kommitéen finder det endeløst ligegyldigt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...