Pizzeriaet har ligget på Vesterbro i årevis og de fleste rigtige aalborgensere kan med garanti genkende skiltet med den gule kylling.
Livet her

Kan du genkende skiltet? Nu kan du overtage kendt Aalborg-pizzeria

Nu kan du overtage lokalerne på en af byens mest synlige adresser - og måske få en kylling med i prisen

21. november 2022 kl. 18:03

AALBORG: Hvis du er "rigtig" aalborgenser, kan du med garanti genkende skiltet med den gule kylling.

Skiltet, der hænger uden for Barbaros Pizza og Grill på Vesterbro, har hængt på en af Aalborgs mest trafikerede veje i årevis.

Og nu kan både kylling og pizzeria blive dit, hvis du går med en pizzabager-drøm i maven.

Det fortæller Nikolaj Kjelder fra Nordicals, der står for udlejning af lokalerne.

Han fortæller, at den nuværende ejer gerne vil give stafetten videre, og at en ny lejer enten kan vælge at åbne noget helt nyt eller at videreføre Barbaros.

- Lokaler og navn kan man overtage, hvis man vil, og jeg tænker, at kyllingen også følger med, siger han til Nordjyske.

De 82 kvadratmeter erhvervslokaler kan overtages allerede fra 1. januar 2023.

Huslejen er 6.000 kroner om måneden, og lokalerne beskrives som velegnede til at drive forskellige restaurationsformål som f.eks. pizzeria eller sandwichbar.

Annonceret indhold

Nyeste