Vi ser lige nu den største stigning i forbrugerpriserne i 30 år

AALBORG: Det er ikke kun, når du skruer op for radiatoren, eller når bilen skal tankes, at det river lidt ekstra i pengepungen.

For når du går ned i din lokale Rema 1000, Føtex eller Netto og fylder kurven, har du måske bemærket, at det er blevet en bekostelig affære at komme ud igen af butikken.

Fødevarerne, du kan købe i dit supermarked, er nemlig i gennemsnit steget med 5,5 procent i forhold til sidste år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik .

Det gør det svært at slippe billigt, også selvom du holder dig fra impulskøb og kun køber ganske almindelige ting som mælk eller morgenmad. Priserne er simpelthen steget.

Og det er ikke kun niche-indkøb, som du skal bruge engang i mellem. Vi taler om helt almindelige dagligdags indkøb, som har vilde procentvise prishop sammenlignet med samme tid sidste år.

Her er fem eksempler, der ligger i langt over de gennemsnitlige 5,5 procent.

Stigning er målt fra februar 2021 til februar 2022 ifølge Danmarks Statistik .

Største stigning i 30 år

I februar 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 procent i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden 1989.

Det er især bolig, varme, transport og elektricitet - men også fødevarer, som i gennemsnit er steget med 5,5 procent det seneste år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...