Han er zenbuddist, billedkunstner, billedhugger og så har han også spillet i et af Danmarks største rockbands

I 1969 startede Franz et band sammen med Kim og Willy. Rockbandet kaldte de Gasolin, og selv mere end 40 år efter bandet gik i opløsning, er det det, de fleste tænker på, når de hører navnet Franz Beckerlee.

Men guitaristen fra Gasolin udtrykker sig ikke kun kunstnerisk gennem sin musik. Som kunstner har han, fra han var 16 år gammel skabt malerier og skulpturer, som flere gange er blevet optaget på Charlottenborgs Forårsudstilling.

Og nu kommer både Franz og hans kunst til Aalborg hos Jasbo Contemporary Art med udstillingen abstrakt ekspressionisme som kan ses 29. januar til 22. februar 2022.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Jarsbo skriver, at Franz er zenbudddist og at den ro, han får ved at praktisere tibetansk buddisme kommer til udtryk i hans malerier, som trods vilde penselstrøg og brug af spartel fremstår med en samlet fantastisk ro og harmoni.

Kunstneren selv møder op til fernisering lørdag den 29. januar kl. 12 - 14.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...