Aalborg Karneval vil varme op til festen med stemningsbilleder projekteret op på store bygninger
AALBORG: Nu varer det ikke længe, før du igen kan mærke rytmerne og lade sambahofterne danse frit omkring i Aalborgs gader.
Der er lagt op til et brag af en fest 28 maj, når Aalborg Karneval fylder gaderne med fest, dans og udklædning på den helt store klinge.
Karnevallet kan bryste sig af titlen som Nordeuropas største - og i år runder det et skarpt hjørne. Vi skal nemlig sammen fejre jubilæum i Aalborg, og det er en voksen dame efterhånden.
- I år runder Aalborg Karneval 40 år. Og ligesom personer, der runder 40 år, så har man efterhånden styr på tingene - og styr på sin identitet. Vi står stærkt her efter 40 år i byen, siger formand for Aalborg Karneval, Mette Bugge.
Karnevallet startede op i sommeren 1983, og har vokset sig stort og stærkt i byen. Og dets sirenesang kalder stadig bysbørnene sammen fra alle verdenshjørner.
- Det er blevet lidt sådan, at aalborgensere, der bor udenfor Aalborg kommer hjem i hvert fald to gange om året: Til jul og til karneval, griner hun.
Temaer til fortolkning
Gennem årtier har karnevallet i Aalborg haft temaer, der har dannet rammen for festen.
- Nogle vil måske sige: "Hvor er sambamusikken?" Den har vi også, men den hører faktisk til i Brasilien. Hvis vi kigger rundt omkring i verden, er der mange måder at holde karneval på. I Venedig holder man karneval med masker - og i Aalborg har vi altid et tema med plads til fortolkning, siger Mette Bugge.
I år er temaet “Når jeg bliver stor”, og det vil med garanti også kaste en masse sjove nyfortolkninger af sig i form af spøjse kostumer.
- Et tema, der står klart for mig, var da vi havde “Det søde liv”. Jeg husker især en flok på otte, der var udklædt som hvert sit stykke lagkage. Og tilsammen dannede de en hel lagkage. Jeg synes, det er dejligt, når vi fortolker temaer vidt forskelligt på kreative måder, siger Mette Bugge.
FAKTA
Temaer igennem årtier
Første gang med begyndte med temaer var i 1993, som sidenhen er blevet tradition for Aalborg Karneval.
2022 – Når jeg bliver stor…
2019 – De fire årstider
2018 – Til land, til vands og i luften
2017 – Verden er fuld af…
2016 – Der var engang…
2015 – Tabu
2014 – Tidens trend
2013 – Engle og Dæmoner
2012 – Verden på hovedet
2011 – Sexzoologisk Have
2010 – Mars & Venus
2009 – La Dolce Vita – Det Søde Liv
2008 – Magi I Luften
2007 – Maskerade
2006 – Eksotisk – Erotisk
2005 – Hyrdinden & Skorstensfejeren
2004 – Atlantis
2003 – Trends, Trans & Traditioner
2002 – Spejling
2001 – Tro, Håb & Ærlighed
2000 – Mod Nye Horisonter
1999 – Hvor Regnbuen Ender
1998 – Vort Moderlige Hav
1997 – Satire & Satyrer
1996 – Østen For Solen & Vesten For Månen
1995 – Frugtbarhed & Farver
1994 – Norden I 1000 År
1993 – Maske, Myte & Musik
Ikoniske billeder på bygninger
Selvom de unge er bedst repræsenteret i karnevallet, så er der plads til alle aldersgrupper - og festen trækker også hvert år mange ikke-aalborggensere til byen, fortæller formanden.
- Omkring en tredjedel af dem, der kommer til karnevallet kommer fra andre byer. Det betyder rigtig meget, at vi kan vise vores by frem som en fed by, hvor der er plads til fest og farver i gaden, siger Mette Bugge.
Sidste gang karnevallet blev afholdt var der 80.000 deltagere og omkring 100.000 tilskuere i Aalborgs gader. Og i anledning af de 40 år med karneval, kommer du måske til at se dig selv på ikoniske billedgallerier rundt omkring i byen.
- Der kommer til at være fotoudstillinger, som bliver projekteret på store bygninger op til karneval. Efter coronanedlukningen er vi bare så spændte og helt tændte på karneval i år, siger Mette Bugge.
