Den internationale parade popper op flere steder i byen

AALBORG: Savner du karneval i bybilledet? Så er det i aften, at du skal tjekke Aalborgs gader. For selvom karnevallet er aflyst i den form, vi kender det, så kommer der alligevel parade. Rundt i byen kan man på bygninger se sedler, der fortæller om paraden i aften. Det er præcist som vi kender sedlerne fra opgangen. Vi holder fest i aften, så det kan godt være, at vi kommer til at larme lidt.

På sedlen skriver Aalborg Karneval, at den internationale parade bliver splittet op, og at hver gruppe får deres egen lille parade. På Boulvarden er det The Carnival Factory, der kommer forbi. Derudover vil der dukke miniparade op seks andre steder i byen.

Så grib paraplyen og gå en tur i Aalborg. Det er i aften mellem 17 og 21, de dukker op. Ser du optoget og fortæller Aalborg Karneval om det på en mail til frivillig@alborgkarneval.dk, så kan det være at det er dig, der vinder to loyalitetsarmbånd.

Har du set et af opslagene? Så ved du også hvor, du skal være ekstra opmærksom i aften.

Så hører du vilde lyde i aften? Så er det altså en parade og ikke en bilalarm der er gået i gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...