Kom tæt på militært udstyr af alle typer på lørdag

Går du rundt med en lille soldat i maven, eller er du bare fascineret af våben og maskiner, så kan du på lørdag 8. september få lov at kigge nærmere på soldaterlivet.

Her holder trænregimentet åbent hus på Aalborg Kaserner fra kl. 10-14.

Der vil være stande, hvor man udstiller materiel, køretøjer og våben, så børn i alle aldre kan komme helt tæt på militært udstyr af alle typer.

Der vil også være udstillinger fra bl.a. politiet, Air Transport Wing, Jyske Landsoldater og Baker Company, der udstiller køretøjer fra 2. verdenskrig.

Aalborg Kasernes Veteran Panser og Køretøjsforening start også en Leopard kampvogn og laver opvisning med den.

Dagen slutter med en opvisning af en militær operation på Englænder Plads, vest for kasernen ved Hvorup Kirkevej.

Der er gratis adgang for alle.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...