Arkitekturen er i fokus, når Utzon Center arrangerer gåtur

AALBORG: Aalborg er rig på spændende historie, men når Utzon Center 20. juli og 24. juli inviterer til en gåtur med guide gennem gaderne, er det byens arkitektur, der er i fokus.

I baggården til Aalborghus Slot kan du fornemme frygten for krig bag de tykke og kanonkugle-sikre mure, og du kommer også forbi Jens Bangs Stenhus fra 1902, der har en bemærkelsesværdig renæssance-gavl, hvor æstetikken virkelig står i fuldt flor.

Her hører du om arkitekturen bag en af Aalborgs mest fotograferede bygninger.

Utzon Center fortæller, at der har været mange arkitektoniske sammenstød i Aalborg, som du stadig kan se i dag. Et eksempel er fredede bygninger fra 1500-tallet, der står som kontrast til det moderne Vesterbro.

Den guidede tur begynder ved Utzon Center klokken 15.30 og varer 60-70 minutter. Hvis du vil med, skal du booke en plads på Utzons hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...