Salling Rooftop inviterer til gratis talkshow med to hardcore musikentusiaster

AALBORG: Man tager to mikrofoner. To musikentusiaster. Og tilsætter en stak vinyler, og så har man et lidt anderledes talkshow på Salling Rooftop.

Fredag 26. april kommer de to musiknørder Carsten Holm og Flemming Møldrup nemlig forbi og tager dig på tur ind i musikkens verden. Kan du for eksempel huske det øjeblik, musikken ramte dig? Den koncert, hvor du blev forelsket i forsangeren?

Flemming Møldrup er livsstilseksperten kendt fra DRs Kender du typen? Han elsker musik og er god til at sætte ord på, hvilke vaner og mønstre, vi har, og ikke mindst, hvad der gør os til de musiktyper, vi er.

Carsten Holm er radioværten, der lever og ånder for musik. Har lavet musikradio i årtier som vært på P3 og P6 Beat.

Igennem deres personlige fortællinger fortæller duoen om deres mange møder med musikken - og om de mange forskellige musiktyper, vi hver eneste dag omgiver os med. De mennesker, der bruger musik til at sætte ord på følelser og de, der bare bruger den som baggrundsstøj.

Holm og Møldrup sætter også deres egne plader på og inviterer gæster og publikummer til at gøre det samme.

Det er ganske gratis at deltage på Salling Rooftop fredag 26. april kl. 15-16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...