Hvad er nu det? Dette specielle udstyr blev fundet under renoveringen af en af Aalborgs kendte beværtninger.
Livet her

Nu genåbner ikonisk beværtning - og den her er fundet frem

Værtshusbesøg blev våd omgang - på flere måder

13. marts 2023 kl. 21:04

AALBORG:  Under renovering af en kendt Aalborg-beværtning fandt man pludselig en helt speciel genstand i kælderen.

En gammel maskine, der har forbindelse til fortidige værtshusbesøg. Til dengang en tur på beværtningen kunne være en våd omgang i mere end én forstand.

Værtshusgæsterne var nødt til at stille sig højere op, når en å ved siden af gik over sine bredder. Og det skete faktisk jævnligt.

Det fortæller Peter Kragh, ejer af Duus Vinkjælder på Østerågade i Aalborg.

Palle er din ven

- Ikke at oversvømmelser stoppede serveringen i kælderen. Nej, der blev smidt en palle på gulvet, så gæsterne fortsat kunne få en sig en skænk uden at få våde fødder. Nu er det over 100 år siden, at åen blev fyldt ud, så det er nemt at glemme, at der i det 16. århundrede blev transporteret varer fra hele verden langs vandvejen, beretter Peter Kragh.

Åen løb dér, hvor busserne i dag kører på Boulevarden og Østerågade.

Pumpen var noget støvet, da den blev fundet i Duus Vinkjælder. Den bevares og skal være med til at fortælle historien om den ikoniske bygning i Aalborg.

For at holde værtshusgæsterne tørskoede, når åen gik over sine bredder, blev der for mange år siden installeret en vandpumpe. Den gamle pumpe blev for nylig fundet under en trappe i kælderen under renovering af Duus Vinkjælder. 

En renovering, der nu er slut, og derfor genåbner den ikoniske Aalborg-beværtning fredag.

Fantastiske historier

Vandpumpen bliver, hvor den er - under trappen. Her skal den være en del af et nyt, levende museum, hvor Aalborg og Nordjyllands historie kan opleves, når dørene til den historiske købmandsgård igen åbner.

- Jeg har i årevis drømt om at gøre de fantastiske historier, der gemmer sig i disse gamle lokaler, tilgængelige for alle. Det er altså sjovt at gå direkte i fortidens fodspor, når man går i den hemmelige løngang eller står i konsulens kontor. Meget er jo noget, der har tilhørt min farfar i sin tid, beretter Peter Kragh i en pressemeddelelse.

Flere klenodier blev fundet under renoveringen af Duus Vinkjælder i Aalborg,

Den særprægede vandpumpe er ikke det eneste klenodie, der er dukket op under renovering af Duus Vinkjælder. Man har også fundet tyske fabriksmanualer fra krigstiden, portvinsflasker og mange fotografier.

De første grundsten til den historiske købmandsgård blev lagt i 1624. Siden da er der løbet meget vand i åen - og pumpet væk.

Se også
Kendt restaurant lukker på ubestemt tid
Se også
4 oversete spisesteder i Aalborg
Se også
25 år med Duus Vinkjælder
Annonceret indhold

Nyeste