Hovedbiblioteket holder fællesspisning sammen med nordjysk familie fra Maddysten

AALBORG: Over hele landet blomstrer fællesspisninger op i denne uge - og Hovedbiblioteket er ingen undtagelse.

De seneste mange uger har DR og landets biblioteker nemlig kørt temakampagnen Maden mellem os, som fokuserer på måltidet som bindeled mellem mennesker.

Derfor kan du onsdag 24. april spise sammen med de aalborgensiske deltagere fra DRs Maddysten - kendt som familien Olsen. Ideen er, at man mødes over et sundt og mættende måltid, mens man snakker og skaber nye relationer og samtidig fortæller tv-familien sjove anekdoter om noget af det, du ikke kan se på tv.

Fællesspisningen bliver til i samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed, som i uge 17 står bag initiativet Danmark spiser sammen, Jyske Bank og Ventilen.

Det er gratis at deltage i fællesspisningen onsdag 24. april kl. 17-19 i Glashjørnet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...