Nu kan du gå i gang med forberedelserne til et brag af en fest

AALBORG: Enhjørning, smølf, pirat, naughty nurse eller prinsesse. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du skal klædes ud som til næste karneval.

Og du får rigtig god tid til at udtænke noget helt særligt til næste års gigantiske folkefest. Aalborg Karneval er nemlig allerede nu klar med temaet til det kommende karneval.

- Vi har truffet beslutningen hurtigt, for så kan folk komme i gang ved symaskinerne, konstaterer formand for bestyrelsen i Aalborg Karneval Mette Bugge.

Katrine Schousboe
Der er karneval igen 29. maj 2021. Arkivfoto: Jesper Thomasen

Temaet for karnevalet i 2021 bliver da også en art genbrug - man gentager nemlig "Når jeg bliver stor ..." som også var sat på som tema for det aflyste karneval i år.

- Vi har talt om flere muligheder, men har valgt at tilgodese, at der var nogle gruppe, der var langt i planlægningen i år og eksempelvis var i gang med at bygge flåder. For ikke at gøre det mere træls for dem, har vi valgt at beholde temaet, fortæller hun.

Selv om der altså er tale om en gentagelse, understreger Mette Bugge, at hun ikke er bange for at genoplive en fest, der ikke blev.

- Sådan tænker jeg det ikke. Vi har sat karnevalet på standby, men det er så etableret et arrangement, at det ikke bliver noget problem at trykke start igen, siger hun.

Der er stjerneparade og fest i Kildeparken 29. maj næste år.

Katrine Schousboe
Temaet er valgt for at tilgodese de grupper, der allerede var i gang med at lave f.eks. vogne til årets fest. Arkivfoto: Andreas Falck
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...