Klumme: Hamrén raus - hvad så nu?

Så røg Erik Hamrén.

Også.

Jeg er nærmest tilbøjelig til at sige, at hvis ikke Erik kan redde os, så er der ingen som kan. Jeg nægter dog at opgive håbet og troen. Især ikke når man ser, hvem vi skal spille mod i den første kamp i nedrykningsspillet. Men heller ikke Hamrén kunne forløse truppens potentiale og kvaliteter.

Det satser bestyrelsen og Thomas Bælum så på, at Oscar Hiljemark kan gøre. I hvert fald på kort sigt så vi undgår den katastrofale nedrykning. Jeg håber så sandelig, de har ret. For engang skyld.

Men helt ærligt? Vi fyrer Hamrén for så at give tøjlerne til en 30-årig uprøvet assistent. Jeg anfægter ikke, at Hiljemark kan være det næste store trænernavn i Skandinavien, og jeg synes til dels også, det er fedt og modigt af klubberne at give unge trænere muligheden for at ”shine”.

Men her og nu vil jeg gerne stille mig undrende over beslutningen. Vi ligger sidst i Superligaen. AaB ligger til nedrykning. Vi har 10 kampe tilbage, og jeg er med på, at det næsten ikke kan blive værre spillemæssigt. I hvert fald i forhold til det offensive udtryk. Hiljemarks styrke er selvfølgelig, at han kender spillerne. Han kender deres styrker og svagheder, men hvor mange redskaber har han i værktøjskassen sammenlignet med en mere erfaren træner?

En træner som har stået i svære situationer og skulle træffe svære beslutninger. En træner som allerede har bevist sit værd i Superligaen og er i stand til at skaffe resultater. Sådanne trænere findes jo også på markedet nu. Jamen, havde Hamrén ikke også erfaringen og gode meritter? Jo og jo. Og selvom jeg var uenig i fyringen af Lars Friis, så troede jeg faktisk, at ansættelsen af ”Smukke Erik” kunne skubbe os i mål og i det mindste sikre os overlevelsen i Superligaen. Men også det fejlede.

Jeg betvivler ikke bestyrelsens intentioner om at gøre det bedste for AaB. Og jeg ved godt, at selvom vi hyrede Zidane eller Tuchel, så er der ingen garantier for noget som helst. Jeg synes efterhånden bare, at der har været for mange fejlskud.

Lad mig gøre det klart. Dette er ingen kritik af Oscar Hiljemark, hverken som person eller træner. Jeg kender ham ikke. Jeg kunne godt lide det, han bidrog med i de få kampe, han selv spillede for AaB. Og hvis jeg var i hans sko, ville jeg da heller ikke tøve med at tage imod denne udfordring. Han har vel heller ikke så meget at miste?

Det er egentlig bare et forsøg på at sætte mig ind i tankegangen hos beslutningstagerne i AaB. Og jeg tror efterhånden, at vi er mange, som sætter spørgsmålstegn ved nogle af de valg og beslutninger, som er truffet i vores kære klub det seneste år eller to. Ansættelser og fyringer af trænere og sportsdirektører. Trup sammensætningen. AaB's spillestil og identitet.

Og nu – tilliden til en ung og uprøvet træner i en vanvittig vigtig og svær periode. Jeg kan personligt ikke se meningen i galskaben. Jeg havde gerne set et forsøg på at hente en David Nielsen ind. Var det realistisk, jeg ved det ikke. Men jeg kunne virkelig godt forestille mig, at han var et godt match for truppen, klubben og hele Nordjylland. Okay, alt det er hypotetisk. Beslutningen er truffet.

Og indtil da bakker vi selvfølgelig op om Hiljemark, Würtz, drengene på banen og selvfølgelig kitmanden og massøren.