Lau Aaen skriver satiriske klummer med perspektiv fra den nordjyske hovedstad

Jeg er med Andreas Mogensen ude i rummet.

Det er egentlig lidt overraskende, for han skulle efter planen først afsted i 2023 eller 2024, men nu er vi her altså. En mulighed bød sig til, og vi greb den.

Vi fik et lift.

Den Internationale Rumstation befinder sig i omkreds om Jorden, cirka 400 kilometer væk. Det er langt væk, det er højt.

- Vi plejer at sige heroppe, at det svarer til knap 7273 gange Aalborgtårnets højde, siger en af vores internationale medastronauter og understreger, at der alene menes selve den 55 meter høje tårnkonstruktion uden bakken. Med bakken er det selvfølgelig ikke så meget.

Så er afstanden sat nogenlunde i perspektiv for snart sagt enhver jordbo. Selv har jeg været i Aalborgtårnet flere gange, og det her føles højere, det gør det da. Om det lige føles 7273 gange højere, skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald ikke 7273 gange bedre. Der er hverken pølsemix eller tårnhøje rejemadder heroppe, for nu bare at nævne nogle af de mere åbenlyse forskelle. Det er også sværere at se villaerne i Hasseris herfra. Man skal knibe øjnene gevaldigt sammen.

Der er ellers en meget nordjysk stemning her på rumstationen - en gennemgående nordjysk fornemmelse. Det hjælper lidt på det. Man udtaler NASA udpræget aalborgensisk, og man virker enige om, at nok er det fascinerende at være på en rumstation, men så er det heller ikke vildere.

- Men så kan man da sige, man har været her, som flere af astronauterne skiftevis konstaterer.

Det er også rigtigt. Det skal man ikke underkende.

Her er også et, måske særligt for mange ikke-nordjyder, overraskende nordjysk fokus også for de videnskabelige undersøgelser. Selvfølgelig studerer man kometværk og vægtløse myrer og sådan noget, men når det skal være noget, man skal kunne bruge til noget, har det oftest noget nordjysk over sig.

- Rummet er i bund og grund nordjysk, siger Andreas.

Der er helt åbenlyst masser af plads i rummet præcis som i Nordjylland. De store vidder, højt til loftet. Astronauter har efter rumvandringer beskrevet lugten af rummet som svovlholdig, kulagtig og metallisk.

Det er lugten af produktionsdanmark. Det er lugten af effektivitet og tagen fat. Det bliver ikke mere nordjysk end det. Det er også det, alle siger heroppe. Det er genstand for megen grundforskning.

- Der er heller ingen kvitteringer i rummet, siger Andreas. Han ved godt, den er lidt plat.

Inden længe begynder hans del af et større studie af nordjysk beskedenhed i øvrigt. Det er den eneste beskedenhed, der kan ses fra rummet, fortæller Andreas og melder alt ok til ground control. “Det kunne have været værre”, som det hedder på moderne astronautsk.

- Over.

Og hvorfor har der så ikke været flere nordjyder i rummet, når alt er så nordjysk deroppe, vil nogen måske spørge. Svaret ligger lige for.

Jamen, man vil jo nødigt trænge sig på.

LÆS OGSÅ: Klumme: Spækhugger beklager stranding

Lau Aaen
Privatfoto

Lau Aaen (f. 1982) skriver satiriske og fiktive klummer med perspektiv til aalborg:nu fra den nordjyske hovedstad med et skarpt blik for den omkringliggende verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...