Lau Aaen skriver satiriske klummer med perspektiv fra den nordjyske hovedstad

AALBORG: De skylder. Uh, hvor de skylder. Alle de andre. Det har vi nordjyder vidst længe.

For det var da ikke uden bøvl, mildest talt, dengang resten af Danmark var pantsat, og det var op til os nordjyder at få styr på butikken igen. Det er næppe nyt for nogen nordjyde, det her, men det virker helt ærligt ind i mellem til, alle andre har glemt det.

Vi skal ikke engang længere tilbage end år 1340.

Valdemar Atterdag er konge. Det er fint. Han er vist lige blevet gift og alt muligt. Han har Aalborg, han har Vendsyssel, Thy, Hanherred og Himmerland. Og det er det. Ikke at der er noget i vejen med det, det er vel egentlig alt rigeligt, men der en vis utilfredshed rundt omkring med den detalje, at resten af landet er pantsat til nogle holstenske grever og Skåne til nogle svenskere.

Det var da også noget juks. Det var da også noget døj. Det var det da.

Det går ikke i længden. Det kan man da godt se.

Og hvad gør vi nordjyder så, da alt det pantsatte land skal tilbage i folden? Der er jo kun os til at gøre det, når alle de andre bare sidder der på deres hænder og er pantsat. Brokker man sig?

Nej.

Hyrer man nogle eksterne managementkonsulenter til at finde corporate core values, key performance indicators, være agile og sige noget om hånden på kogepladen?

Nej. Det er sådan noget, man gør inde på Slotsholmen, når man skal købe IC4, Tårnfalke, Sundhedsplatform eller udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem til Skat. Det her var alvor.

Det her gjaldt rigets fremtid. Tiden var ikke til lette løsninger.

Man tager ved, man tager fat, man sætter i værk. Det er sådan, man gør i Nordjylland. Man samler sammen, får nogle penge i kassen, køber tilbage, får erobret lidt hist og pist, og efter seks år er der styr på kongeriget igen. Det hele er fikset.

Det var sådan, det skete. Det er min klare fornemmelse.

Og det var da sikkert ikke bøvlfrit, det var givetvist bøvlet, men man gør ikke noget stort nummer ud af det heroppe. Pralen og gøren store numre ud af ting, ligger ikke til os nordjyder.

Men lidt tak af og til, ville da ikke gøre noget. Det er ikke fordi, taknemmeligheden nødvendigvis skulle komme til udtryk i den kommunale udligning eller noget lignende, der er sikkert også andre måder, men det ville da ikke gøre noget. Jeg kan bare ikke huske, hvornår nogen sidst har sagt tak for dengang, og jeg kommer faktisk en del rundt i landet.

Selv tak, Danmark.

LÆS OGSÅ: Klumme: Historie er bare størst

LÆS OGSÅ: Klumme: Derfor taler alle i Paris om Aalborg

Lau Aaen (f. 1982) skriver satiriske og fiktive klummer med perspektiv til aalborg:nu fra den nordjyske hovedstad med et skarpt blik for den omkringliggende verden.

Lau Aaen
Privatfoto.
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...