Lau Aaen skriver satiriske og fiktive klummer med perspektiv fra den nordjyske hovedstad

“Navngivet efter Peder Barke, der i øvrigt er ukendt”, står der på det lille skilt under gadenavnet på Peder Barkes Gade i Aalborg. Kommunen, stadsarkivet, historisk museum, ingen af dem har øjensynligt skriftligt kildemateriale eller andre oplysninger, der kan kaste lys over, hvem den ukendte mand, gadens navneophav, er.

Det frustrerer særligt én. For ingen - ingen - er mere frustreret over det, der kommer efter kommaet på skiltet, end Peder Barke selv.

- Hold mig, det er så langt ude, siger en vred Barke og ryster på hovedet.

Han er overhovedet ikke enig i, at han er ukendt.

- Folk kender mig jo. Altså, folk ved sgu da godt, hvem jeg er. Helt ærligt. Eller hvad?

I snart 500 år har han forgæves forsøgt at komme igennem til Aalborg Kommune for at få dem til at rette teksten. Aldrig er det lykkedes at nå længere end omstillingen, og de har altid glemt at ringe tilbage.

- De lover det hver gang. De lover, og de lover.

Så det er en tydeligt frustreret Peder Barke, der venter på sin venti caramel macchiato på Starbucks i Salling. Årevis af vred frustration sitrer, mens han fortæller om dengang, han sammen med en kaw kammerat byggede et større stenhus i det centrale Aalborg, og efter eget udsagn var “ved at koge helt over”, da det gik op for ham, at Jens Bang var løbet med navnerettighederne.

- Og Tietgen og Henius, de totalogginokker, fik selvfølgelig al credit, da vi grundlagde spritfabrikkerne. Det er så ring’. Jeg si’r det bare, siger Barke, der også anlagde Vesterå, lavede reliefferne i Vor Frue Kirke - “kunstner ukendt”, indskyder Barke og laver anførselstegn med fingrene - og er den egentlige idémand bag både Gaden og Aalborgtårnet. Alt sammen uden anerkendelse.

- Jamen, jeg er så gal. Du fatter det ik’.

Senere var han en bærende, men totalt ukendt del af AaB’s oprykkerhold i 1970’erne, det glemte tredje medlem af Laban og opfinderen af Sams Barbeques legendariske bestseller, der oprindeligt skulle have heddet “Peder Barkes sammenklappede indbagte pizza-agtige kebabret med dressing, salat og pommes”, men i stedet blev kendt under den kortere og noget mere anonyme betegnelse 40D.

- Så så, Bjarke, Bjarne, siger jeg.

Det hjælper ikke. Den indestængte vrede bliver stadigt mindre indestængt, mens han beretter, at han for nylig, en sen nattetime, hjalp en meget omtalt og langvarigt strandet tonstung spækhugger fri fra en sandbanke i Limfjorden og næste morgen kunne læse i aviserne, at den forpulede tandhval på mystisk vis nu atter svømmede frit, og at ingen vidste, hvordan det dog kunne lade sig gøre.

Også det har han forsøgt at fortælle kommunen, så bare den info i det mindste kunne nævnes på skiltet. Indtil videre uden held.

- Tag sådan en som Johan Rantzau. Han plyndrer, han brænder byen ned. Han har også en gade opkaldt efter sig. Jeg kender jo Johan, sygt nederen fyr i øvrigt. Det kunne man jo have skrevet på hans skilt. Men hvad skriver man?

Jeg ved det ikke.

- Man skriver feltherre, siger Peder opgivende og skuffet sukker højlydt, da en glemsom Starbucks-barista kræver forsamlingens opmærksomhed.

- Venti caramel macchiato klar til ukendt person.

Det er også irriterende. Det er det da. Det er træls.

Lau Aaen
Privatfoto

Lau Aaen (f. 1982) skriver satiriske og fiktive klummer med perspektiv til aalborg:nu fra den nordjyske hovedstad med et skarpt blik for den omkringliggende verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...