Klumme: UNESCO fordømmer karnevalsrute

Jeg troede også, det var løgn, da jeg læste det.

De måber, og de raser her på Place de Fontenoy og de gør det med rette. Årets karnevalsrute i Aalborg har sendt chokbølger gennem UNESCO’s hovedkvarter i Paris, det kan jeg godt sige jer.

De er rystede og rasende hernede i Maison de l’UNESCO, mildest talt.

Man forstår dem godt.

Det er verdens absolut allermest omtalte busgrav, vi taler om, busgraven på Kastetvej i Aalborg. Alle kender den, alle elsker den. Den er folkeeje, internationalt folkeeje, fejret og tiljublet kloden rundt. Det er ikke at tage munden for fuld.

Da UNESCO for nylig optog busgraven på Verdensarvslisten - den eneste busgrav på Verdensarvslisten, vel at mærke - havde ingen i sin vildeste fantasi vel forestillet sig, at man blot få måneder efter ville lade et aalborgensisk karnevalsoptog trampe igennem noget af det fineste ingeniørkunst, vi har. Et overmåde imponerende stykke præcisionsingeniørkunst, der elegant og effektivt skiller de lidt for smalle køretøjer fra de tilpas brede.

Men det er præcis, hvad man har tænkt sig.

Ja, I læste rigtigt.

Man har simpelthen lavet en karnevalsrute, der sender optoget gennem verdensarvsbusgraven på Kastetvej. Tusindvis af udklædte karnevalsdeltagere kommer til at gennemtraske vores fælles, unikke kulturarv.

Ville man lade 100.000 beduggede karnevalister smadredanse gennem Det Sixtinske Kapel? Ville man køre klirrende karnevalsvogne med tonsermusik gennem Versailles eller Taj Mahal?

Nej, selvfølgelig ville man ikke det.

Det kan godt være, busgraven på Kastetvej har elimineret 1700 Toyata Aygoer - flere end noget andet på Verdensarvslisten i øvrigt - og at der er sket en kraftig reduktion i antallet af køreklare Suzuki Wagon R på verdensplan siden busgravens åbning, men derfor skal man da ikke lade Nordeuropas største karneval buldrebaldre gennem vores allesammens busgrav.

Det handler om respekt og om at vise, at man lever bare nogenlunde op til konventionens krav om at bevare og beskytte verdensarv mod nedtrampning og slitage.

Hernede i Maison de l’UNESCO er der masser af Picasso og Miró, der er Eiffeltårn i baghaven og Globe Symbolique foran, men der ikke en busgrav som vores i miles omkreds. Vi ved slet ikke, hvor heldige, vi er i Aalborg, siger de allesammen og sitrer af raseri. De sitrer, mens de siger nogle af de pæneste ord, der nogensinde er sagt om en trafikal chikane eller andre former for gennemkørselsforbud.

Vi snakker om et stykke vaskeægte “masterpiece of human creative genius”, et ordentligt skud “outstanding value to humanity”, siger de.

Vi snakker om to ord, der rimer, kulturarv og busgrav, i hvert fald nogenlunde, siger de også.

Og de har ret i det hele.