Carla Okkels driver Mabel Kafferi sammen med sin mor Camilla. Mød den unge indehaver her

AALBORG: Mange kender Carla Okkels fra Mabel Kafferi, som hun driver sammen med sin mor Camilla. Denne sommer har Carla fået studenterhuen i hus, og det betyder, at hun nu har tid til at stå bag disken i caféen hver dag

Hvad er du mest stolt af ved at være fra Aalborg?

Man er vel altid stolt af den by man kommer fra og er opvokset i. Jeg synes, der er et godt sammenhold i Aalborg, og jeg elsker alle hjørner i byen.

Susanne Justsen
Foto: Kim Dahl Hansen

Hvad viser du dine gæster, når de kommer til byen?

Jeg går en tur ned til havnefronten og videre op gennem byen op til Mabel selvfølgelig. Derudover er der også masser af gode spisesteder i Aalborg, som jeg helt sikkert ville tage dem med på!

Hvad er sommer for dig?

Sommer er min yndlingsårstid. Jeg elsker at kunne sidde ude til sent om aftenen med mine venner i en af de hyggelige parker i byen.

Susanne Justsen
Foto: Kim Dahl Hansen

Hvad er dine bedste sommerminder fra Aalborg?

Alle de hyggelige dage i cafeen. Jeg er lige blevet student, som også bare var vildt dejligt. Det betyder også, jeg nu endelig kan stå i cafeen hver dag!

Hvad laver du i din ferie?

Der sover jeg længe! Jeg vil faktisk allerhelst lave så lidt som muligt

Hvad er dit bedste sommertip?

Husk solcreme og at komme godt ned i gear, for ferien er altid ovre alt for hurtigt!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...