Du er inviteret på guidet rundtur, hvor du hører om de mange planer for bydelen
AALBORG: Det er en helt særlig bydel, der er ved at tage form på allerede populære Stigsborg.
Og nu får du muligheden for både at oplevet området - og høre om planerne - på tætteste hold.
Det sker på søndag, 22. maj, når repræsentanter fra Aalborg Kommune og Stigsborg P/S fra kl. 11.00 til kl. 13.00 går en eller flere ture gennem området.
- Vi går blandt andet turen langs den kommende Bygade og fortæller om udviklingen af etape 1, som blandt andet består af det nye Børne- og Ungeunivers, Stigsparken og en bred vifte af ejer- og lejeboliger blandet med butikker, caféer ol., skriver arrangøren i en pressemeddelelse.
- På dagen finder I os på havnefronten ved Aalborg Kommune, By og Lands kontorbygning, hvor selve gå-ruten starter fra. Vi håber på solskin og blå himmel og serverer traditionen tro romkugler og en kop kaffe til dem der har lyst.