F-16 fly udstillet på Gammeltorv

AALBORG: I forbindelse med American Days i Aalborg har forsvars- og garnisonsmuseet udstillet et F-16 fly. Her kan man få lov til at se den meget omtalte "spidsen af en jetjager" og man kan også få at vide, hvad den berømte spids i virkeligheden koster.

Svend Ole Jensen
Spidsen af en jetjager - den koster 16.100 kr. Foto: Nicolas Cho Meier

- Den koster 16.100 kr., fortæller delingsfører M. B. Thorhauge, som fredag aften stod vagt ved flyet.

Den ca. 20 cm. lange spids indeholder bl.a. måleudstyr.

Med vendingen "Det koster spidsen af en jetjager" menes normalt, at noget er meget dyrt. Men spidsen på et F-16 fly koster altså 16.100 kr., og det kan vel diskuteres om det er meget dyrt.

Flyet, som ikke længere er i brug er udstillet på Gammeltorv både lørdag 30. juni og søndag 1. juli. Og det vil være folk på stedet, som kan fortælle om kampflyet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...