Uha det bliver spændende. Se her, hvor du kan følge med, når det gælder

AALBORG: Det strammer sammen for Danmarks drenge. I aften spiller landsholdet som bekendt sidste kamp i gruppespillet, og spændingen er på absolut max.

Hvis vi skal gå direkte videre fra gruppespillet, så skal vi slå Rusland. Så er der selvfølgelig alle mellemregningerne, men vil vi selv sikre os en plads, så er det nu.

Er du ikke en af de heldige, der har billet til aftenens brag i Parken, så fortvivl ikke. Her i Aalborg er der nemlig lagt op til folkefest med flere muligheder for at se kampene på storskærm.

Hvis du skal se Danmarks - måske - sidste kamp på storskærm, så kan du nå det endnu. Vi har samlet fem steder i Aalborg, hvor du kan se det nervepirrende opgør:

Katrine Schousboe
Fodbold er fest og fællesskab, og hvad er så bedre end at samles om en storskærm - som her på Musikkens Plads i torsdags. Foto: Henrik Bo

⚽ The Irish House

Skal aftenens kamp skylles ned med godt øl og måske en cheeseburger, så holder The Irish House traditionen tro fanen højt og serverer et brag af en fodboldfest.

På pubben er der udover et godt udvalg af øl sædvanligvis masser af sport på storskærm - her under EM betyder det, at du kan følge alle kampene.

Særligt i aften må man forvente, at stemningen bliver høj for med de nye coronaretningslinjer, kan festen vare helt til midnat. Hvis altså Danmark vinder over Rusland.

Du kan læse mere på The Irish House' Facebookside

⚽ Kildeparken - UDSOLGT (Venteliste)

Tag et tæppe eller en klapstol under armen og slå dig ned i Kildeparken og se Danmarks kampe.

Sådan lyder tilbuddet fra Aalborg Kongres & Kultur Center og Aalborg Karneval. Fodboldkampene er et led i den to måneder lange række af events i parken, som de to kulturaktører laver under navnet Sommer i Kilden.

Som med de øvrige arrangementer under Sommer i Kilden-navnet skal du have en billet på forhånd for at være med - men det er til gengæld gratis at se fodboldkampene. Vær dog opmærksom på, at du skal være på plads to timer før start, ellers er din billet tabt.

Der er plads til 500 siddende gæster.

Du kan læse mere - og komme på venteliste - på Sommer i Kildens hjemmeside

⚽ Frederiksberg

På Cafe Frederiksberg i Vejgaard begynder opvarmningen til aftenens dansk-russiske drama kl. 16 i dag.

Værtshuset lover mulighed for EM-menu, slagsange, dj og generelt god stemning, og mon ikke også et løfte om gratis shots, når Danmark scorer, vil bidrage seriøst til den.

Du kan booke bord og læse mere om Cafe Frederiksbergs tilbud på Facebook

⚽ Musikkens Hus

På Musikkens Plads er der fodboldfest under åben himmel - ikke bare med storskærm, men også med udsigt til Limfjorden.

Musikhuset er klar med kampen, du skal dog have en billet for at være med.

Det er muligt at købe forfriskninger i baren.

Musikkens Hus understreger, at man som ved alle andre arrangementer naturligvis overholder de gældende retningslinjer ved storskærmsarrangementet på Musikkens Plads.

Det koster 175 kr. at få en af de unummererede siddeplader til aftenens kamp.

Du kan læse mere på Musikkens Hus' hjemmeside

⚽ Biografen

Vi ved det godt. Det der sommervejr er som regel som .. ja.., vinden blæser. Det ene øjeblik skinner solen, det næste høvler det ned.

Men vil du være sikker på at se aftenens kamp uden at få fortyndet din øl eller kæmpe med et forblæst regnslag, så er der også mulighed for det.

Nordisk Film Biografer viser nemlig flere steder i landet kampen live på det store lærred. Her i Aalborg kan du se kampene i både biografen i Kennedy Arkaden og i City Syd.

Det koster 150 kr. at være med, men så får du også perfekt lyd og billede med i prisen.

Se mere på Nordisk Film Biografers side

Katrine Schousboe
Spændingen er total forud for aftenens kamp. Foto: Henrik Bo
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...