Bilka fejrer indkøbsdag med storslået event

AALBORG: Den får ikke for lidt, når byens butikker fejrer Black Friday næste fredag.

Bilka i Skalborg sætter traditionen tro trumf på, når de holder et stor fyrværkerishow på parkeringspladsen på selve shoppingdagen, fredag 29. november, kl. 20.

- Vi vil gerne give kunderne noget ekstra på Black Friday. Derfor fejrer vi de gode tilbud med et kæmpe fyrværkerishow ude på Bilkas parkeringsplads. Børnene kan fra kl. 15 møde Billie, som i dagens anledning har taget en masse små gaver med. Det bliver en festlig dag for både børn og voksne, siger Nicki Stougaard, eventansvarlig i Bilka, i en pressemeddelelse.

Også de mindste kan være med. Eftermiddagen igennem er der aktiviteter, og maskotten Billie deler fra kl. 19 gratis knaldperler og beskyttelsesbriller ud til børnene, så de er klar til showet.

Indkøbsdagen Black Friday er en amerikansk tradition, der kan dateres til 1960'erne - siden har den bredt sig til resten af verden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...