Vores klummeskribent Mette Goddiksen er fornærmet på humorens vegne

KLUMME: Jeg har lige set en bar damenumse i en reklame for bilvask. Eller jeg ved jo ikke, om der gemmer sig en g-streng et sted derinde. Kvinden har sådan et dampende tigermis-udtryk. Hun bærer sådan en refleksvest, som ellers kun hjemmeværnsfolk og skolepatruljen bruger, og der er en bil i billedet. Men først er man helt paralyseret i den bagdel.

Teksten under er: ”Drøm bare videre”. Nå, ja, tænker du måske helt gemytligt. Ingen grund til at blive hys. Reklamen er vel fra 80’erne. Og 80’erne ringer vel snart for at få den tilbage. Eller måske er annoncen for relevante produkter, for eksempel varme underbukser.

Men det er den nu ikke. Den er i et nyligt opdelt kuponhæfte og relaterer til, at man kan få rabat på gør det selv-bilvask og låne en lift til formålet.

Jeg kan godt tage en sexistisk joke. Virkelig. Men hvis jeg skal leve med, at mit køn reduceres til høns med stor bagdel og lille hjerne, som man kan gokke efter - og mænd til konstant frådende tøhø-liderbasser, så kræver det, joken er sjov. Som i rigtig sjov, der får mig til at grine spontant og hjerteligt. Ikke en bøvs, som mangler finesse, timing og - ikke mindst - originalitet.

Man skal stå tidligere op end for eksempel det her bilvaskfirma, der giver rabat på gør det selv-vask ved hjælp af hende den stereotype dame. Nå. Ideen med hende er, at mænd åbenbart kommer til at drømme om at knalde hende, men “må gøre det selv”. Altså vaske bil, ikke onanere i vaskehallen, tænker jeg. Det ville nok alligevel være for grove løjer, selvom hygiejnen jo egentlig er bedre dér end hjemme i computerrummet med køkkenrullen.

Det er en rigtig lårklasker, ikke? De har haft det sjovt ude i baglokalet, da de fandt på den. Men måske skulle de alligevel have spurgt sig selv, om der ikke er forskel på interne vitser og så dem, man skal bringe ud i offentligheden. De skulle lige have trukket vejret, taget joken i hånden og kælet for den, så den blev lidt federe og mere strunk, inden den røg i trykken.

Man kunne lege med ord som “Mås-ke”, “en veldrejet kran” (fordi man kan låne en lift, og det med lidt god vilje er det samme). Man kunne endda skrive “Ingen grund til Viagra - vi får den op”. Altså bilen med liften. Hvad ved jeg. Jeg var jo ikke inviteret med til brainstorm i det baglokale.

Sikke muligheder. Virksomheder, der primært henvender sig til kvinder, kunne også tænke mere i hud og kød. Forestil dig en lækker, glinsende mand med en solid bule i buksen i en reklame for Tampax: Drøm bare videre. Du må selv stikke den op”.

Nej, vel? Det er for vulgært og bøvet, selvom lummerhed dog ville være originalt i reklamer til kvinder. Selvfølgelig er der også dem, der hyler af grin over vaskefirmaets vittighed, både mænd og kvinder. Man reagerer vel ud fra, hvilket niveau ens humor har, ikke køn. Det her er ikke drengene mod pigerne. De mænd (og kvinder), jeg kan lide at hænge ud med, har en mere original – måske endda satirisk og skarpkantet – humor, og de kan faktisk gøre det bedre end sexistiske tøhø-jokes.

Nå. Men måske tænker vaskehallen, at nu ruller millionerne ind, fordi de rigtigt har fornærmet de krænkelsesparate feminister, og nu går deres annonce viralt.

Jeg tror det sgu ikke. Vi har jo set det så mange gange før, ikke? Og jeg er jo ikke fornærmet på mit køns vegne, men på humorens. Det er der ikke så mange klik i.

Og godt det samme, for alt omtale er ikke god omtale. Spørg bare ham REMA-købmanden, der for nylig kom i mediemodvind over opdateringer om kvindeligt ansatte, der var for dumme til at tælle. Jeg er ret sikker på, REMA-kæden var ret trætte af, at deres brand nu har en snert af bøvert og ”En halv humørtime”.

Det er bedaget. Vi har hørt og set det før. Please find et nyt 2019-repertoire.

Og jeg kommer ikke ud til jer for at gøre det selv. Ikke, fordi jeg er “pigesur”. Jeg kan bare meget bedre lide at nyde (min kaffe), mens andre klarer et gedigent undervognsskyl.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...