31 tidligere elever står frem: Nordjylland har fået sin egen Godhavnssag

Opdateret med yderligere citater fra Jakob Ryttersgaard, skoledirektør i Aalborg Kommune.

NORDJYLLAND: - Frihedsberøvelse, overvågning, magtmisbrug, fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb og krænkelser. Det var ikke noget, der skete en gang imellem, det var vores hverdag.

Underskrevet af 31 tidligere elever på Gravenshoved Kostskole, som Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt drev indtil for 30 år siden.

- Selv om vi var børn og unge dengang, så husker vi alle i dag den frygt og den vold, vi levede med dagligt. Det har sat sine spor, og mange af os er stadig ødelagt efter vores ophold. Vi har store og dybe ar på sjælen, som stadig forfølger os. Minder, der er så grusomme, at de er svære at leve med eller tænke tilbage på, skriver de tidligere elever i klagen.

Klagen er vedlagt en stribe personlige beretninger om Gravenshoved Kostskole og er afleveret til Aalborg Kommunes skoleforvaltning, som nu melder sagen til politiet.

Thomas Christensen og Lone Beck og Kim Dahl Hansen
Fra venstre: Aalborg Kommunes skoledirektør, Jakob Ryttersgaard og skolechef Mads Rune Jørgensen fik overdraget klagen personligt af de tidligere elever på Gravenshoved, Kenneth Nielsen, Jan Larsen, Kim Lykke Pedersen og René Vinding Christensen. Foto: Kim Dahl Hansen

- Vi har på baggrund af det materiale, der er kommet ind, og de dialoger vi har haft med talspersonerne efterfølgende, gjort det, at vi har foretaget en anmeldelse til politiet, da der kan være strafbare forhold, som er beskrevet i det materiale, vi har fået, fortæller Jakob Ryttersgaard, der er skoledirektør i Aalborg Kommune.

Hverken han eller skolechef Mads Rune Jørgensen havde hørt om Gravenshoved Kostskole før, men de afsatte god tid til at tale med klagerne anført af René Vinding Christensen, som er uddannet jurist og talsmand for de tidligere elever sammen med Mie Hertzberg.

- Jeg fik de første tæsk, inden der var gået to timer, fordi jeg tudede over, at min mor og far var kørt, fortalte René Vinding Christensen, der var elev på Gravenshoved fra sensommeren 1990 til påsken 1991.

- Jeg har flere gange hørt, at jeg var en mur bygget af dårlige mursten. Pædagogikken på Gravenshoved var at nedbryde os og bygge os op igen. Det lykkedes i hvert fald at bryde os ned. Det tog mig 10 år at komme videre i livet bagefter. Jeg havde mistet al tillid til autoriteter, og der gik adskillige år, før jeg igen fik tillid til mine forældre, fortalte René Vinding Christensen.

- Jeg har ikke snakket med mine forældre i 30 år, fordi de ikke troede på mig, fortalte Kim Lykke Pedersen, der tilbragte fem år på Gravenshoved og dermed er den elev, der har været der længst og oplevet mest.

Men efter Gravenshoved rendte alle de tidligere elever bag klagen panden imod den samme mur.

Thomas Christensen og Lone Beck og Kim Dahl Hansen
De tidligere elever have ikke set hinanden i over 30 år, da de for nylig mødtes på Aalborg Kommunes skoleforvaltning i Nørresundby for at aflevere deres fælles klage personligt. Foto: Kim Dahl Hansen

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

FAKTA

Gravenshoved Kostskole

Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.

Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.

Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.

I forbindelse med besparelser, vælger Nordjyllands Amt i 1990, de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.

Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.

Gravenshoved Kostskole lukkede 30. september 1992.

Hvis de fortalte nogen, hvad de blev udsat for Gravenshoved, blev de ikke troet. Hvis forældrene troede på deres børn og klagede til kommunen, blev forældrene ikke troet, fortæller de tidligere elever.

Derfor er det vigtigste for dem nu at blive troet på.

- Jeg tror, det handler om anerkendelse. Af at det er sket, understregede René Vinding Christensen.

- Det gør indtryk, det skal der ikke herske tvivl om. Vi vil læse jeres breve grundigt og behandle jer ordentligt, lovede Mads Rune Jørgensen.

Thomas Christensen og Lone Beck og Kim Dahl Hansen
Fra venstre: Aalborg Kommunes skolechef, Mads Rune Jørgensen, og skoledirektør, Jakob Ryttersgaard. Foto: Kim Dahl Hansen

To år efter Gravenshoved, mens René Vinding Christensen gik i 10. klasse, skrev han en stil om sin tid på kostskolen. Om uønskede, men obligatoriske godtnatknusere, om forbuddet imod at være ked af det og græde, om kadaverdisciplin, brevcensur, psykisk og fysisk vold. Han skrev blandt andet:

"Endnu en sjov historie er nok om skolens fiskekutter. Pædagogerne kan godt lide den leg, der hedder hold-hovedet-på-en-elev-ud-over rælingen-og-ned-i-vandet-mens-vi-sejler. Denne leg bruges ofte sammen med det holde-i-hånden-trick med at bøje fingrene på en bestemt måde, så det mindste tryk gør, at eleven gør alt, hvad pædagogen siger!"

Thomas Christensen og Lone Beck og Kim Dahl Hansen
Gravenshoved Kostskole omkring 1990. Billedet er fra en tidligere elevs fotoalbum.

Men stilen handler også om venskab: "...hvis du har nogle, som du holder meget af, er det næsten ligegyldigt, hvad I laver, for man vil altid have det rart, bare man er sammen om tingene."

Om Gravenshoveds forstander, Alvin Hammer, der døde for mange år siden, skrev den unge René:

"Det mest skræmmende ved denne mand er, at han ved nøjagtig, hvordan han kan snyde folk, så de tror på ham. Det mest brugte trick, han havde, var at fortælle forældrene, at når nu deres børn kom hjem første gang, så ville de sikkert hælde en masse vand ud af ørerne, men de skulle ikke tage sig af det, for det var meget naturligt."

Om personalet skrev han:

"Min vurdering ville være, at pædagogerne har en trang til at bestemme og styre andre, derfor er det jo et godt job for dem at være på Gravenshoved Kostskole".

I dag ville en sådan stil formentlig få en lærer til at trykke hårdt og længe på den nærmeste alarmknap. I 1992 fik René et 9-tal og ros for at stilen var meget velskrevet og veldisponeret.

- Det er noget fordrejet sludder

Det er lykkedes Nordjyske at finde frem til en håndfuld tidligere lærere og pædagoger på Gravenshoved Kostskole. Af dem er det kun to, der vil kommentere de tidligere elevers anklager.

Den ene er den nu 73-årige Bjørn Klitgaard Christensen, Tylstrup, der var ansat på kostskolen fra 1979 til 1991.

Han siger, at han aldrig har oplevet, at elever blev udsat for fysisk eller psykisk vold, seksuelt misbrug, tvangsfodring, censur af breve til forældre, kadaverdisciplin m.v.

- Vi gik ikke ind for skyld og straf på Gravenshoved. Det betød, at hvis man gjorde et eller andet forkert, prøvede vi bare igen og igen, indtil eleven kunne finde ud af det. Vi sagde ikke, "det er din skyld", og straf arbejdede vi heller ikke i, forklarer Bjørn Klitgaard Christensen.

- Der er sgu ikke nogen, der har fået tæsk på Gravenshoved. Det har jeg aldrig hørt om. Og jeg har aldrig nogen sinde hørt om voldtægt. Aldrig. Jeg har aldrig oplevet tvangsfodring. Vi havde en regel om, at man skulle smage på maden, det havde jeg også med mine egne børn. Men de øste selv maden op, og de blev ikke tvangsfodret. Det er noget fordrejet sludder, tilføjer han.

Taknemmelige elever

Bjørn Klitgaard Christensen var glad for at arbejde på Gravenshoved, og han husker hverken kritik efter Aalborg Kommunes tilsyn med kostskolen eller klager fra eleverne eller deres forældre.

- Børnene var hjemme hver anden weekend, og forældrene var altid velkomne på kostskolen. Man skulle da tro, børnene ville have sagt noget, hvis der skete sådan nogle ting på Gravenshoved, mener Bjørn Klitgaard Christensen.

Han har stadig kontakt til nogle af de tidligere elever på Gravenshoved.

- De fortæller mig, hvor meget jeg har gjort for dem. Der er nogle af dem, der siger, "du burde have en medalje". Som gammel mand glæder jeg mig over, at der er mange, der holder fast, og jeg glæder mig over det, de har opnået i deres liv takket være Gravenshoved.

Ifølge Bjørn Klitgaard Christensen var børnene, der blev anbragt på Gravenshoved - frivilligt anbragt, vel at mærke - nogle af de allermest belastede.

- Det var børn, som Aalborg Kommune havde forsøgt alt med - forsøgt og opgivet alt. Nogle af dem kom fra forfærdelige hjem, siger han.

Alligevel gik det en forholdsvist stor andel af børnene godt.

- Jeg havde orlov i tre måneder i 1989, fordi jeg skulle undersøge, hvordan det var gået børnene fra Gravenshoved. Det drejede sig om cirka 200 børn, og 68 procent af dem var - to år eller mere efter deres ophold på Gravenshoved - sluppet fri af det kommunale system, var i gang med uddannelse eller andet fornuftigt.

- Men selvfølgelig er der nogen, der er uden for pædagogisk rækkevidde. Det er dem, Nordjyske har hørt fra, mener Bjørn Klitgaard Christensen.

Børn i yderste nød

Hans gamle kollega, Willy Freese, Haderslev, var ansat på Gravenshoved i knap fire år. Også han peger på, at børnene udgjorde en bred målgruppe i aldersgruppen otte til 17 år.

- Det var børn med mange forskellige sociale baggrunde og omsorgssvigtet på mange forskellige måder. Det var børn i alleryderste nød, og som havde det svært i skolen, forklarer Willy Freese.

Også han afviser de tidligere elevers beskrivelse af en hverdag på Gravenshoved med både fysisk og psykisk vold.

- Der har været børn, som har været kede af det eller bange, som er gået agurk. Der har det da været nødvendigt med fastholdelse, er jeg ikke i tvivl om. Så kunne de komme med ud og løbe eller gå en tur, så de kunne få ro på. Forstanderen, Alvin Hammer var psykolog og gik meget ind for konsekvenspædagogik, siger Willy Freese.

- Men der var regler om en god tone og god opførsel. Man talte pænt til hinanden, tilføjer han.

De besværlige børns paradis

De tidligere elevers fortælling om Gravenshoved Kostskole står i skærende kontrast til den måde, skolen blev omtalt i offentligheden i starten af 1990’erne, da den stod til at lukke. Amtet skulle spare og ville hellere bevare en tilsvarende skole i Nordjylland, fremfor den Aalborg Kommune ejede i Sønderjylland.

I en større reportage-artikel om stedet i 1991 lød overskriften: ”De besværlige børns paradis”.

- Stedet emmer af ren idyl. Hvis man ikke vidste det i forvejen, ville man have svært ved at tro det: At skolens 24 børn er nogle af Nordjyllands vildeste, skrev Aalborg Stiftstidende dengang.

Men selvom det på overfladen kunne lyde som et fantastisk sted for børn og unge, rummer artiklen også flere beskrivelser og passager, der vidner om en kostskole, der blev kørt anderledes.

- Måske er det forstanderens uortodokse facon, som har fået Nordjyllands Amt til at smække pengekassen i. Den 48-årige københavner følger ikke altid sociallovgivningens spilleregler. Til gengæld er hans resultater imponerende. Og i Aalborg Kommune ser man med mildere øjne på Alvin Hammers afslappede holdning til paragraffer.

Hvordan den afslappede holdning til paragraffer kom til udtryk i praksis, bliver ikke præciseret yderligere i artiklen. Dog beskriver den daværende forstander en episode, hvor en ny elev ankom til skolen.

- Da han steg ud af bussen, røg han lige i hovedet på mig. Jeg tog fat i kraven på ham og holdt ham op mod en mur, hvor han sprællende redegjorde for sine rettigheder og forlangte at tale med en sagfører.

- Efter fem minutter blev han og jeg enige om, at nu kunne han godt styre sine arme og ben selv. Og det sjove var, at vi aldrig siden havde brok med ham.

Kede af at lukke skolen

De lokale politikere i Aalborg Kommune var glade for skolen og derfor kede af at måtte lukke den. Det var kommunen, der ejede bygningerne, men det var Nordjyllands Amt, der betalte for driften.

Nordjyllands Amt besluttede i 1990, at de ikke længere ville betale til skolen. Der skulle spares penge, og så ville amtet hellere bevare Fjordskolen i Mou. Kommunen måtte dengang ikke drive kostskolen og var derfor nødsaget til at lukke den.

Lukningen medførte protester blandt flere forældre, og omkring 25 var mødt op foran byrådssalen for at protestere mod lukningen.

Kommunalpolitikerne var heller ikke glade for amtets beslutning. Daværende rådmand, Inge Nesgaard (S), sagde dengang:

- Vi er alle glade for de aktiviteter, der er på kostskolen, og jeg tror, de fleste føler, at tæppet er blevet trukket væk under os.

Aalborg Kommune forsøgte at søge dispensation til fortsat at drive skolen. I et byrådsreferat fra juni 1991 står der:

- Det anføres, at Gravenshoveds hidtidige, særdeles vellykkede behandlingsforløb har skabt stor respekt. Behandlingen af børnene bygger på at skabe selvtillid og selvværd hos børnene igennem de færdigheder og kundskaber, børnene tilegner sig i det omsorgsfulde, næsten ”kærlige” miljø, der er skabt på skolen.

Aalborg Kommune fik afslag fra ministeren og måtte derfor lukke skolen og sælge bygningerne. En beslutning, som daværende socialrådmand Henning G. Jensen (S) også var træt af.

- Det er meget klart og tydeligt bevist, at Gravenshoved har haft nogle meget flotte resultater med deres pædagogiske arbejde. Det er da sørgeligt at skulle vinke farvel til det, udtalte han dengang til TV Aalborg.

Politikere hørte intet

Nordjyske har kontaktet både tidligere skolerådmand Inge Nesgaard (S) og tidligere socialrådmand Henning G. Jensen (S). De afviser begge nogensinde at have hørt om overgreb begået mod eleverne på Gravenshoved Kostskole.

- Jeg ville dælen dytme også have reageret. Så godt kender jeg mig selv, siger Inge Nesgaard.

Henning G. Jensen forklarer, at han som skolelærer i 1970’erne havde flere elever, der kom på Gravenshoved med godt resultat.

- De sagde ikke noget om, de blev mobbet, slået, truet eller noget, forklarer han.

Du er citeret for at sige: ”- Det er meget klart og tydeligt bevist, at Gravenshoved har haft nogle meget flotte resultater med deres pædagogiske arbejde." Hvordan var det bevist dengang?

- Det var bygget på underretninger og opfølgning på hver enkelt person.

Så der blev lavet personopfølgninger?

- Ja, det gjorde den enkelte sagsbehandler, der havde anbragt. De fulgte op på det.

Nordjyske har også talt med de tidligere formænd for henholdsvis undervisningsudvalget og socialudvalget i Nordjyllands Amt, Hanne Thygesen (SF) og Orla Hav (S).

De afviser også begge nogensinde at have hørt om overgreb begået mod eleverne på Gravenshoved Kostskole.

Kommunen går ind i sagen

Aalborg Kommune har på baggrund af elevernes klage og fortællinger valgt at melde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi. Skoledirektør Jakob Ryttersgaard fortæller desuden, at Aalborg Kommune også er i gang med at undersøge muligheden for at få lavet en uvildig undersøgelse med en ekstern part, så kommunen kan få afdækket sagen.

- Det gør enormt stort indtryk at læse beretningerne og tale med de tidligere elever. Vi vil afdække og behandle det her meget ordentligt, forsikrer Jakob Ryttersgaard.

Vil Aalborg Kommune give en undskyldning til de elever, som blev sendt ned på kommunens kostskole og har oplevet de her overgreb?

- Vores opgave er lige nu at afdække det materiale, vi har fået ind, og det vil vi gøre ordentligt. I den sammenhæng vil vi også vurdere, om en uvildig undersøgelse kan være med til understøtte den proces. Så når vi har det billede, så må vi forholde os til, hvad den undersøgelse giver os af viden.

Skoledirektøren fortæller desuden, at kommunen også vil undersøge anklagerne om, at elever eller forældre allerede dengang fortalte om overgrebene på skolen. Det kræver dog samtykke fra de tidligere elever, men det er kommunen ved at afklare nu, fortæller han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...