Christina Dahl spiller fredag aften på Jazzcentret. pr-foto
Livet her

Koncert med Christina Dahl Kvartet

Kvartetten spiller på Jazzcentret på Kjellerups Torv

26. oktober 2017 kl. 19:29

AALBORG: Fredag 27. oktober er der stor koncert i Jazzcentret på Kjellerups Torv med Christina Dahl Kvartet.

Tenorsaxofonisten Christina Dahl har netop udgivet cd’en "Childish" med en trio bestående af Niclas Knudsen (guitar), Jesper Lundgaard (bas) og Espen Laub von Lillienskjold (trommer).

Det bliver en aften i selskab med en af den danske jazzscenes fineste og mest markante saxofonister i selskab med gode og kompetente kræfter.

Om Christinas spil skrev Jakob Hassing i sin anmeldelse i Jazz Special: "Dahl selv formulerer sig bevægende, både i de heftige numre og dér, hvor musikken samler sig som små bobler i en stille flydende bæk. Et fabulerende og modent spil og måske også barnelivets spontane lyst og vildskab, der her kommer til udtryk. Hendes mange år på den danske jazzscene har hun med sig i tonen - en sådan klarhed og egen skønhed kommer sjældent af sig selv."

Til koncerten erstatter Nils Bosse Davidsen den sygemeldte Jesper Lundgaard.

Koncerter begynder kl. 19.30.

Annonceret indhold

Nyeste