Den Nordjyske Ambassade og Art By Me holder workshop med stil

AALBORG: En pensel i den ene hånd og en cocktail i den anden. Hvis du synes, at det lyder som en god kombination, så kan du med fordel lægge vejen forbi Den Nordjyske Ambassade i Jomfru Ane Gade på tirsdag.

Sammen med Art By Me arrangerer værtshuset en Keramik og Cocktails-dag, hvor du kan male din egen kop fra Art By Me, samtidig med at du smager på en farverig cocktail.

Billetprisen inkluderer én kop og én cocktail, mens der er fri afbenyttelse af maling og pensler.

Art By Me vejleder dig undervejs, mens du maler, og når din kop er færdig og malingen er blevet tør, kan du hente den hos Art by Me i Urbansgade.

Arrangementet finder sted fra 12 til 14, og hvis du vil være med, koster det 199 kroner. Billetter kan købes på billetto.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...