Weekendens planlagte messe i Gigantium må lade livet i kampen mod coronavirus

AALBORG: Hvis det hele var gået som planlagt ville Gigantium i Aalborg Øst have summet af liv i den kommende weekend. Men arrangørerne har nu valgt at følge anbefalingen fra statsminister Mette Frederiksen, Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet om at aflyse alle arrangementer med over 1.000 deltagere. Det sker som et led i bestræbelserne på at forhindre spredning af coronavirus.

- Vi beklager meget og håber på forståelse, lyder det fra JH Promotion ApS, der står bag konceptet ”Kreativmesserne”.

Den store messe skulle have fundet sted lørdag og søndag med omkring 3.000 kvadratmeter fyldt med stande med husflid, kunst, håndværk, håndarbejde, hverdagskunst, hobby, gør det selv og meget andet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...