Svend Ole Jensen
Kathrine Skovsgaard har travlt med at få flere aftaler på plads til AaMAZE Festivalen. Arkivfoto: Laura Guldhammer

Fra 30. august til 2. september går det løs med kulturfest i BoxTown

AALBORG: Så er der sat dato på AaMAZE Festivalen. Det bliver fra torsdag 30. august til søndag 2. september.

Det oplyser arrangør Kathrine Skovsgaard.

Og hun har også fået de første tilsagn fra institutioner, grupper og musikere, som gerne vil deltage i festivalen.

Foreløbig kan aalborgenserne se frem til på festivalen at møde Aalborg Street Workout, Aalborg Teater - #metoo-kampagne, kunstnergruppen Makvrk og Aalborg Kunst Pavillon.

Dertil kommer en række musikere: Salvador, Jonas Schou, Guillerimo Neuenswanger, Kenneth Knudsen samt fra musikkonservatoriet. Der bliver også Salsa med Selvin, dans/dj ved Toms Omondi samt mindfulness og yoga.

Og rækken af medvirkende fra kulturlivet bliver endnu længere, lover Kathrine Skovsgaard.

Festivalen finder sted i BoxTown i den store eventhal og de mindre scener.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...