Du er inviteret til gratis event - se her hvor og hvornår

AALBORG: Du kan udhule og gøre plads til et lys - eller skære skøre og skæve ansigter, når Plantorama i City Syd inviterer alle børn og barnlige sjæle til (u)hyggelig græskarsnitning.

Er du i tvivl om, hvordan det lige er, man griber et græskar an, så fortvivl ikke. Der er ingen rigtig løsning – kun din egen fantasi sætter grænserne.

– Græskarlygter både pynter i haven og kan hjælpe med at holde det mørke humør for døren, siger centerchef Henrik Christiansen i en pressemeddelelse.

– Vi synes, det kunne være hyggeligt, hvis folk har lyst til at kigge forbi til en søndags-hyggestund. Børnene må få deres græskar med hjem, mens de voksne kan nyde en kop kaffe.

Det foregår søndag 29. september, og der er plads til alle. Værkstederne er åbne fra klokken 10 til 14, og det er gratis at deltage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...